Gruppeforløb mod angst og ængstelighed for børn og unge
- Stiller jeres barn mange unødige spørgsmål og søge konstant beroligelse?
- Virker jeres barn bekymret og tænker meget på, hvad der kan gå galt?
- Foretrækker jeres barn at være sammen med personer de kender godt og er trygge ved?
- Holder barnet sig tæt til jer forældre, når I færdes uden for hjemmet?
- Klager barnet over hoved- eller mavepine?
- Undgår jeres barn vanskelige situationer for eksempel ved at finde på undskyldninger eller ved at ”blive syge”?
- Har jeres barn svært ved at sove og tager lang tid om at falde i søvn på grund af ængstelige tanker?
- Er jeres barn forhindret i at gøre ting som andre jævnaldrende børn gør i hverdagen?
Smart Kids er for børn i alderen 7-12 år og Chilled Teens er for unge i alderen 13-17 år med en moderat grad af angst. Angstbehandlingen tager afsæt i den kognitive adfærdsterapi og varetages af familiebehandlere.
Forløbet foregår i grupper af cirka 6 børn/unge og deres forældre, som mødes 10 gange. Hvert møde tager 2 timer. Det er gratis, men stiller krav om deltagelse hver gang.
Det er et mål at give jer en større viden om angst og ængstelig adfærd. Samtidig vil både I og jeres barn lære forskellige strategier og metoder til at håndtere og nedbringe den ængstelige adfærd.
Det forventes, at I derhjemme afsætter god tid til at øve jer i at bruge de nye metoder og strategier imellem mødegangene.
Ansøgning
For at komme i betragtning til forløbet, skal du/I sende en kort beskrivelse (ca. ½ side) af:
- Alder på barnet
- Klassetrin og skole
- Kort beskrivelse af familieforhold (forældre skilt/samboende, søskende, andet)
- Kort beskrivelse af problemstillinger/udfordringer som barnet oplever i hverdagen
- Hvad forhindrer angsten barnet i at gøre
- Andre problematikker hos barnet, som vi bør kende til
- Kontaktoplysninger på forældre
Herefter vil I, hvis barnet vurderes inden for målgruppen, blive inviteret til en forsamtale og en eventuel visitation til gruppen. Vi kan desværre ikke garantere, at alle i målgruppen bliver tilbudt en plads på holdet.
Forventet opstart af forløb i henholdsvis marts eller september og ca. 4 måneder frem. Vi mødes i dagtimerne.
Send din ansøgning til eller få mere information ved at kontakte
Børn (7-12 år) "Smart kids"
Beth Poulsen - 20 74 17 04 - beth@struer.dk
Ruth Thisted - 20 67 56 37 - ruth@struer.dk
Unge (13-17 år) "Chilled teens"
Helene Weis Hald - 21 74 64 84 - hwh@struer.dk
Kirsten Ernstsen - 29 29 39 17 - kie@struer.dk