Tilbud til børn, unge og familier

Hvor kan forældre få rådgivning?

Forældre kan få rådgivning og hjælp i forskellige situationer, fx økonomisk hjælp, vejledning om opdragelse og boligforhold. Kommunen skal hjælpe anonymt og mange organisationer tilbyder også hjælp og rådgivning.

Rådgivninger i alfabetisk rækkefølge

Hvor kan børn og unge få rådgivning?

I alvorlige situationer, hvor du har brug for hjælp med det samme, skal du ringe 1-1-2.

Kommunen og andre kan give råd og hjælp

Kommunen skal hjælpe dig, hvis du har brug for rådgivning og hjælp.

Også private organisationer tilbyder rådgivning, hvor du kan henvende dig anonymt. Fx kan du skrive, chatte, ringe og sende sms til Børnetelefonen. Ring gratis til Børnetelefonen: 116 111.

Hvis du har brug for, at en voksen støtter dig, når du skal i kontakt med kommunen, kan Børnetelefonen hjælpe dig med en bisidder.

Hos Mindhelper.dk kan du få viden og råd om alt fra kærestesorg og ensomhed til angst og depression. Du kan også skrive til brevkassen, hvis du har brug for et godt råd. Du er 100 % anonym.

Borger.dk har en side med gode råd og hjælp, hvis dine forældre skal skilles.

Familiebehandlingen i Struer Kommune tilbyder åben anonym rådgivning til forældre, børn og unge på 0-17 års området.

Du kan henvende dig i den åbne anonyme rådgivning, hvis du har et problem, som du har brug for at snakke med en familiebehandler om.

Du kan kontakte rådgivningen i telefontiden, hvor der vil være personlig betjening.

På øvrige tidspunkter, kan du indtale navn og telefonnummer, og vi vil herefter kontakte dig.

Vær opmærksom på, at åben anonym rådgivning har lukket i skolernes ferieperioder – undtagen sommerferien.


Åben Anonym Rådgivning har telefontid mandag til fredag kl. 11.00-12.00

 

Hvem kan ringe?

Anonym autisme rådgivning er et gratis tilbud til alle familier, der har et barn eller
en ung med autisme. Du kan også ringe, hvis du selv har autisme og er under 18 år.

Hvad kan du ringe om?

• Venskaber og sociale udfordringer
• Konflikthåndtering
• Søvnproblemer
• Autismeforståelse
• Søskende problematikker
• Struktur i hverdagen
• Trivsel og ensomhed
• Autisme-diagnosen sammen med andre diagnoser
• Hvordan er jeg forældre, når jeg selv har autisme

Hvem sidder bag telefonen?

Mit navn er Mette Hylleberg Olesen. Jeg er ansat som familiebehandler i Center for
Børn og Unge ved Struer kommune. Jeg uddannet pædagog og psykoterapeut og
har siden 2006 arbejdet med mennesker, der har autisme.

Hvad sker der når jeg ringer?

Du kan forvente at få råd og vejledning i relation til autisme. Jeg vil møde dig med
interesse og respekt, og sammen skal vi finde frem til, hvordan du kan få den rette
hjælp og støtte. Jeg tilstræber at skabe en tryg kontakt til den, som henvender sig.
Der kan tilbydes op til max 5 anonyme samtaler.

Praktiske oplysninger

Telefonen er åben alle tirsdage kl.12.00-13.00 (undtagen i skolernes ferieperioder).
Tager jeg ikke telefonen, må du gerne lægge en besked og et telefonnummer – så
vil jeg kontakte dig snarest muligt.


Ring til Anonym Autisme Rådgivning på: 20 80 91 68

Telefonen er åben alle tirsdage kl. 12.00-13.00

Udviser jeres barn tegn på angst, så det griber forstyrrende ind i hverdagen?

Center for Børn og Unge i Struer kommune tilbyder indsatser rettet mod angst.

Angst og bekymringer er en del af en normal udvikling. Men nogle gange kan et barn komme til at bekymre sig for meget eller blive bange for ting, som slet ikke er så farlige. Det kan være vanskeligt at adskille normal og forbigående angst fra angst, der bliver et problem. Det er vigtigt at lægge mærke til, om barnet er belastet og begrænset i sin hverdag – samt lytte til hvad barnet selv siger.

Nedenstående spørgsmål kan være en hjælp, hvis du/I overvejer, om jeres barn har angst:

    • Stiller barnet mange unødige spørgsmål og søger konstant beroligelse?
    • Virker jeres barn bekymret og tænker barnet meget på, hvad der kan gå galt?
    • Foretrækker jeres barn kun at være sammen med personer det kender godt?
    • Holder barnet sig tæt til jer som forældre, når I færdes uden for hjemmet?
    • Undgår barnet svære situationer ved at finde på undskyldninger eller ”blive syge”?
    • Har jeres barn svært ved at falde i søvn på grund af ængstelige tanker?
    • Er barnet forhindret i at gøre ting, som andre jævnaldrende børn gør i hverdagen?

Hvad kan I tilbydes?

I Struer kommune har vi både individuelle og gruppebaserede indsatser, hvoraf langt de fleste ansøgere visiteres til et gruppetilbud. Der starter hold op to gange årligt. De individuelle forløb startes op løbende.

Gruppeforløbet Smart Kids er for børn i alderen 7-12 år, og gruppeforløbet Chilled Teens er for unge i alderen 13-17 år. Forløbet foregår i grupper af cirka 6 børn/unge og deres forældre, som mødes 10 gange over 4 måneder. Hvert møde tager 2 timer. Der er krav om deltagelse hver gang.

De individuelle samtaler tilbydes udelukkende de børn/unge mellem 6-16 år, som vi af forskellige årsager vurderer ikke vil kunne profitere af en gruppebaseret indsats. Et individuelt forløb består af 13 sessioner af en times varighed og forløber over max 18 uger. Der er desuden opfølgning både tre og seks måneder efter afsluttet forløb.

For begge typer indsatser er det et mål at give jer en større viden om angst og ængstelig adfærd. Samtidig vil både I og jeres barn lære forskellige strategier og metoder til at håndtere og nedbringe den ængstelige adfærd i hverdagen.

Angstbehandlingen tager afsæt i kognitiv adfærdsterapi og varetages af familiebehandlere og psykolog. Den vigtigste del af træningen foregår udenfor sessionerne, og der vil være hjemmearbejde til hver gang. Det forventes derfor, at I afsætter god tid til at øve jer i at bruge de nye metoder og strategier imellem mødegangene.

Dit barns skole vil efter aftale med både dig og dit barn i et vist omfang blive inddraget i forløbet for at sikre videndeling og mest muligt udbytte af forløbet.

Vores forløb afholdes i Velfærdshuset (bygning B) på Peter Bangs Vej 15, Struer.

Ansøgning og praktiske oplysninger

For at komme i betragtning til forløbet, skal du/I sende en ansøgning.

Det er muligt løbende at indsende en ansøgning.

Hvis barnet vurderes inden for målgruppen, vil I blive kontaktet med invitation til en forsamtale og en eventuel senere visitation til et tilbud.

Du vil senest blive kontaktet efter ansøgningsfristen, som er to gange årligt: 

Ansøgningsfristen for optagelse i foråret er 1. februar.

Ansøgningsfristen for optagelse i efteråret er 15. august.

Ved spørgsmål kan du kontakte: tlf. 20624623 eller 20736476

'Mind My Mind' er et tilbud om tidlig psykologisk hjælp til børn og unge mellem 6 og 16 år med tegn på depression eller adfærdsvanskeligheder.

Læs mere her om Mind My Mind

'Mind My Mind' er et tilbud om tidlig psykologisk hjælp til børn og unge mellem 6 og 16 år med tegn på depression eller adfærdsvanskeligheder.

Læs mere her om Mind My Mind

Til dig der har et barn med ADHD eller lignende udfordringer
Det kan være svært at være forældre til et barn med ADHD eller lignende udfordringer.
Det kan også være vanskeligt at stå alene med de problematikker, der let opstår i hverdagen derhjemme.

Hvis du som forældre oplever konflikter og frustrationer i hverdagen og er ked af dine egne reaktionsmønstre over for dit barn, så kan forældrekurset være en god mulighed for dig!

Her finder du nye brugbare værktøjer og mødes med andre forældre i samme situation.

Hvad går kurset ud på?
Forældrekurset består af 8 moduler. Der veksles mellem oplæg, undervisning og fælles samtaler i gruppen. Her kan vi sammen reflektere over, hvordan ny viden kan bruges til at skabe positive ændringer og udvikling i hverdagen derhjemme med dit barn.

På forældrekurset kan du forvente at lære mere om, hvordan du aflæser dit barns signaler og forstår, hvad der sker inde i barnet. Vi vil have fokus på opdragelse og hvordan I undgår unødige konflikter derhjemme.
Vi vil i løbet af modulerne komme omkring temaer som vedrører kommunikation, motivation, regler, adfærd og gode rutiner. Du fårogså viden om, hvordan du støtter dit barn i nye strategier og hvordan barnet kan drage nytte af sine erfaringer.

Praktiske oplysninger:
Forældrekurset kræver ingen visitation, men der kan forekomme venteliste, da der er et begrænset antal pladser. Forældrekurset strækker sig over nogle måneder og der starter nye hold hvert efterår og forår.

Vi mødes hver tirsdag i Velfærdshuset (bygning B) i Struer kl. 15:30 – 17:00.

Anmodning om tilmelding foregår ved at ringe til en af familiebehandlerne. 

  • Frist for ansøgning til forårsholdet er 15. januar
  • Frist for ansøgning til efterårsholdet er 15. august

Familiebehandlere:

Helle Højriis, tlf. 20 73 70 16

Susanne Holzendorff Nørskov, tlf. 20 74 17 04

Forældrecafé og netværk
Når kurset  er gennemført med de to familiebehandlere, kan du og de øvrige forældre fortsat mødes i forældrecaféen.

Forældrecaféen er et trygt frirum, hvor du kan dele oplevelser og erfaringer med andre forældre i lignende situationer – og på denne mådestøtte hinanden.

Forældrecaféen styrker fællesskabet i gruppen og kan danne basis for et nyt netværk med afsæt i den fælles forståelse for det at have etbarn med ADHD eller lignende udfordringer.

Når psykisk sygdom rammer forældre eller en søskende, så rammes hele familien.

Børnene kan opleve, at det er svært at snakke med andre om det, de kan føle sig alene og anderledes. 

Nogle børn får ondt i maven og trækker sig socialt. Andre bliver vrede, urolige og får svært ved at koncentrere sig.

 

Hvad går forløbet ud på?

Familiebehandlingen i Struer Kommune tilbyder årligt to gruppeforløb for børn, der har psykisk sårbare forældre/søskende.

Barnet vil gennem samtaler og forskellige aktiviteter i gruppen få nye oplevelser af at kunne anskue og klareudfordringer.

Formålet med gruppeforløbet er, at barnet opnår forståelse af psykisk sygdom, og hvordan det påvirker barnet selv og familien.

Gruppeforløbet vil veksle mellem oplysninger, gruppesamtaler, samværslege og aktiviteter. Barnet vil undervejs lære strategier og afprøve handlinger, som kan bruges, når sygdommen fylder meget.

I grupperne vil barnet møde andre børn med nogle af de samme tanker, følelser og oplevelser, som de selv har. Barnet vil opleve at få støtte og hjælp fra de voksne, men også fra hinanden indbyrdes.

 

Hvordan kommer mit barn med?

Målgruppen for forløbet er børn i alderen 8-12 år med psykisk sårbare forældre/søskende.

Gruppeforløbet er et åbent tilbud og det kræver ikke visitering.I skal ringe til en af vores to familiebehandlere for at ansøge. Såfremt I er indenfor målgruppen, vil I blive indkaldt til en afklarende forsamtale sammen med jeres barn.

Her vil vi blandt andet spørge mere ind til hvilke udfordringer og problematikker, I oplever.

 

Praktiske oplysninger

Der er plads til 8 børn i gruppen, så der kan forekomme venteliste. Forløbet starter op to gange årligt og strækker sig over 12 onsdage i tidsrummet kl. 15.00 - 16.30. Barnet skal så vidt muligt deltage hver gang! Vi mødes i Familiehuset på Gimsinghovedvej 9, 7600 Struer. I kan høre nærmere eller ansøge om deltagelse ved at ringe til en af vores to familiebehandlere:

I kan rette henvendelse ved at ringe til en af de to familiebehandlere:

  • Marjut Bäckström på telefon 40 77 60 22
  • Elisabeth Felix på telefon 61 89 28 62

Forældrekurset ”Invest In Play” er et gratis tilbud til forældre med børn i alderen 2-12 år som ønsker det bedste for deres børn, men hvor der til tider kan være en del konflikter, og hvor forældrene oplever at de kommer til at skælde for meget ud eller som ønsker redskaber til det at være forælder.

Børn har det bedst, når de trives, men for nogle børn kræver det mere støtte hjemmefra for at være bedre i stand til at lege selv, have færre konflikter og fungere godt sammen med andre børn og voksne. Som forældre kan det være svært helt at vide, hvordan man bedst støtter og hjælper sit barn godt på vej.

Tilbuddet er til alle – både forældrepar og enlige – og til både danske familier og familier med anden etnisk baggrund end dansk (der kan tilbydes tolk). Er du enlig, er det en fordel at tage én med, som kan støtte dig i jeres familieforandring (f.eks. mor, far, veninde eller lignende).

På denne video kan du se forældre, som har været på et lignende forældrekursus, fortælle om deres oplevelse:

På forældrekurserne mødes 10-14 forældre – 2½ timer pr gang – ca. 14-16 gange. Formålet med forældrekurset er at styrke tilknytningen og det positive samspil mellem børn og forældre, så børnene kommer til at fungere bedre socialt og får mulighed for at lære bedre og begå sig blandt familien og andre.

Gruppen har to gruppeledere, som har stor erfaring i at arbejde med børn og familier.

Udgangspunktet er, at du kender dit barn bedst - og at det er dig, der bedst kan hjælpe barnet på vej.

I gruppen udvikles principper for opdragelse gennem diskussion ud fra egne erfaringer, videoeksempler og øvelser. I får værktøjer til at støtte jeres barn, og til at være sammen med jeres barn på en positiv måde.

Der er tale om et intensivt forløb med ugentlige hjemmeopgaver og telefonopkald fra gruppelederne. 

Du vil få redskaber til:
  • At skabe læring gennem leg med barnet
  • At anerkende, rose og opmuntre barnet
  • At belønne og fokusere på barnets positive adfærd
  • At sætte grænser og håndtere konflikter  
Er du interesseret, så kontakt gruppelederne: 

Telefoni: 2421 2429 eller E-mail: iip@struer.dk

Inden opstart bliver der aftalt møde med 1-2 gruppeledere, som fortæller mere om kurset. Vi vil også høre om jeres forventninger og problemer.

Familierådgivningens sagsbehandlingstider fremgår af nedenstående, hvor der er angivet maksimale sagsbehandlingstider. Er den maksimale sagsbehandlingstid fast sat ved lov, så fremgår det med en stjernemarkering.

Familierådgivningen

Familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien

Barnets Lov § 20 4 uger

Tidlige forebyggende indsatser

Barnets Lov § 30 4 uger

Støttende indsatser, herunder til kommende forældre

Barnets Lov § 32 4 uger

Rådgivning, undersøgelse, og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder 

Barnets Lov § 31 10 uger

Rådgivning, vejledning og behandling i forbindelse med funktionsnedsættelse

Barnets Lov § 81 10 uger

Særlig dag- og klubtilbud

Barnets Lov § 82 og § 83 3 måneder

Hjemmetræning

Barnets Lov § 85 4 måneder

Dækning af nødvendige merudgifter

Barnets Lov § 86 10 uger

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste

Barnets Lov § 87 10 uger

Supplerende ydelse ved ledighed til forældre der der modtager tabt arbejdsfortjeneste

Barnets Lov § 88 10 uger

Hjælp og støtte, der træffes afgørelse om, jf. lov om social service (bl.a. aflastning)

Barnets Lov § 90 10 uger

Ledsagelse

Barnets Lov § 89 10 uger

*Børnefaglig undersøgelse

Barnets Lov § 20 4 måneder

*Ungestøtte i forlængelse af anbringelsessager (hvor Struer Kommune er den anbringende kommune)

 

Barnets Lov § 112

Afgørelse træffes senest ved den unges fyldte 17 ½ år

*Ungestøtte i forlængelse af anbringelsessager (hvor Struer Kommune er handlekommune for barn anbragt af anden kommune)

 

Barnets Lov § 112, stk. 3

30 dage fra modtagelse af anbringende kommunes afgørelse

*Godkendelse af privat døgnpleje

Barnets Lov § 42

3 måneder

*Vurdering af underretning

Barnets Lov § 136

24 timer

*Bekræftelse til underretter om modtagelse af underretning

Barnets Lov § 138

6 hverdage

 

   

Tilbud hos Struer Frivilligcenter

Det kan være en værdifuld støtte i sorgen at tale med andre i sorg.

Struer Frivilligcenter har i samarbejde med Det Nationale Sorgcenter og deres landsorganisation FriSe udviklet et sorgstøtteforløb til efterladte og til pårørende til alvorlig syge. Deltagelse er gratis.

Et forløb i en sorggruppe strækker sig over 10 gange af to timers varighed. Møderne struktureres efter forskellige temaer med relevans for efterladte eller for pårørende, hvor I kan snakke om alle de svære følelser og tanker. Grupperne ledes af to frivillige, der har viden om sorg- og belastningsreaktioner og erfaring med at facilitere sorggrupper.

Før sorgstøtteforløbet invitere frivilligcenteret dig til en kort samtale for at hilse på hinanden, afstemme forventninger til gruppeforløbet og for at høre lidt om dig og din situation.

Du kan deltage i frivilligcenterets sorgstøtteforløb, hvis du:
  • er over 18 år
  • har mistet en nærtstående til dødsfald
  • er pårørende til en alvorligt fysisk syg nærtstående
  • forstår og taler dansk
Kontakt Struer Frivilligcenter

Du kan henvende dig på e-mailadresse eller telefon for at høre mere om sorgstøtteforløbet og mulighederne for at starte i en gruppe:

E-mailadresse: mail@struerfrivilligcenter.dk 
Telefon: Henriette  52 17 69 68 eller Rasmus 23 44 68 25

Frivilligcenteret bestræber sig på at kontakte dig hurtigst muligt. Kan du ikke møde frem og deltage i sorgstøtteforløb, kan du orientere dig om anden hjælp via Sorgvejviseren.dk.

Struer Frivilligcenter igangsætter fra efteråret 2023 selvhjælpsgrupper målrettet borgere, der oplever svær eller langvarig ensomhed. Målgruppen er borgere imellem 18-65 år.

De fleste kender følelsen af ensomhed i kortere eller længere perioder, men for nogle sætter ensomheden sig fast og gør det svært at række ud, etablere og vedligeholde relationer eller tage del i eksisterende lokale fællesskaber eller foreningstilbud.

Derfor har frivilligcenteret i samarbejde med landsorganisationen Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark udviklet et nyt gruppetilbud målrettet dels unge og voksne, der oplever svær eller langvarig ensomhed.

Med gode erfaringer fra en række andre selvhjælpsgrupper for mennesker, der oplever livskriser som sygdom, skilsmisse og sorg, ser Struer Frivilligcenter frem til at etablere de nye grupper, hvor mennesker, der oplever ensomhed, kan mødes med andre i samme situation og spejle sig i hinandens erfaringer, følelser og tanker.

De nye ensomhedsgrupper i Struer Frivilligcenter er en del af et større projekt finansieret af Den A.P. Møllerske Støttefond, hvor grupperne bliver afprøvet i flere end 20 kommuner, herunder Struer Kommune. Grupperne bliver igangsat af frivillige facilitatorer, og hos Struer Frivilligcenter har de gang i et særligt uddannelsesmodul målrettet de nye grupper.

Kontakt Struer Frivilligcenter

Oplever du, eller kender du nogen, der oplever svær eller langvarig ensomhed? Så kan du kontakte Struer Frivilligcenter for at høre mere om de nye grupper:

Telefon: 23 44 68 25
Mail: mail@struerfrivilligcenter.dk 

Har du spørgsmål, så kontakt

Åben anonym rådgivning

Tlf: 29 28 59 89

Træffetid
Mandag-fredag 11.00 - 12.00

Vær opmærksom på at åben anonym rådgivning har lukket i skolernes ferie

Har du spørgsmål, så kontakt

Åben anonym rådgivning

Tlf: 29 28 59 89

Træffetid
Mandag-fredag 11.00 - 12.00

Vær opmærksom på at åben anonym rådgivning har lukket i skolernes ferie