Dagplejen

Dagplejen er et dagtilbud henvendt til de forældre som ønsker et mere hjemligt miljø og atmosfære for deres barn, hvor hverdag foregår i dagplejehjemmet, dog med en ugentlig dag i fælles legestue.

Dagplejeren arbejder professionelt og har ansvaret for 4 børn, der aldersmæssigt er mellem 6 mdr. og 2,11 år. Den måned barnet fylder 2 år og 10 måneder afsluttes dagplejetilbudet og barnet tilbydes en børnehaveplads måneden efter, således det starter som 2,11 årig. Et barn kan tidligst modtages i dagplejen når det er 4 måneder gammelt.

Dagplejen er et lille trygt og overskueligt miljø, hvor der er god tid og stor voksenkontakt til det enkelte barn. Dagplejerens opgave er omsorg for det enkelte barn men også børnegruppen som helhed.
Dagplejeren skaber gode, trygge og overskuelige rammer, hvor barnet bliver nysgerrigt på livet, får lyst til at lære nye færdigheder, opbygger venskaber og søger grænser. 

Dagplejeren er nærværende og imødekommende overfor barnet. Barnet skal til en hver tid, føle sig værdsat og i praksis have mulighed for at være betydningsfulde deltagere i de hjemlige aktiviteter, hvor der er god tid til at hjælpe med at lave mad, dække bord, hænge vasketøj op, bage og meget mere.

Dagplejeren er anerkendende og har en motiverende tilgang i arbejdet med pædagogikken og udviklingen af barnet. Dagplejeren planlægger dagen med udgangspunkt i de børn som er i dagpleje den pågældende dag, ud fra hvilke behov de har og med fokus på, hvordan de stimuleres bedst muligt.

Dagplejen arbejder efter de pædagogiske læreplaner og de givne retningslinjer, politikker og værdier som er udarbejdet for Struer Kommune og specifikt for Hjerm Dagtilbud.

Dagplejeren har tavshedspligt i alle forhold som man bliver bekendt med gennem arbejdet. Vi ønsker at tavshedspligten også fungerer den anden vej, da forældre ofte bliver bekendt med meget af dagplejers hjem og privatliv.

Dagplejerens ugentlige åbningstid er 48 timer i tidsrummet mellem kl. 6:00 - 18:00. Åbningstiden tilrettelægges udfra forældrenes pasningsbehov.

Alle dagplejehjem i Hjerm Dagtilbud er 100% røgfrie

KONTAKT INFORMATION
Hjerm Dagtilbud
Skolevej 5
7560 Hjerm
9684 8935
Afdelingsleder
Vinni Sadolin Hvid
vsh@struer.dk
26212748