Inge
 Navn: Inge Staunstrup
 Adresse:  Vilhelmsborgvej 66, Linde
 Født:  1955
 Ansat: 1988
 Dyr: Nej
 Røg: Hele distriktet er 100 % røgfrit
Åbningstid:   Mandag – torsdag: 6.30 –16.15
  Fredag: 6.30 – 15.30
   

Jeg finder det vigtigt at:

  • der er plads til alle
  • have ro og tryghed i højsædet
  • have et godt forældresamarbejde
  • motorik og bevægelse er i højsædet

Mine fysiske rammer:
Dagplejen er i mit køkken-alrum og et tilstødende legeværelse. Her er der både plads til aktiviteter med de vilde armbevægelser og de mere stille sysler. Derudover har jeg en have og en stor plads foran huset som vi bruger til legeplads. Her leger vi i sandkasse, gynger, cykler m.m. Vores hus ligger i udkanten af Linde, og markerne er vores nærmeste nabo, samtidig med at der er heste, vi kan besøge i gå afstand.

Vores dag:
Min hverdag er overskuelig og fyldt med humor og glæde. Vi bruger nærmiljøet med f.eks. fodring, besøg hos heste og små gåture, hvor børnene selv kan gå. I hverdagen gør jeg meget for at skabe selvhjulpne børn ved f.eks. at børnene hjælper med at dække bord og selv prøver at tage tøj på. Vi prøver også, at få indarbejdet gode spisevaner.

Vores dagligdag består også af at læse bøger, synge og fortælle rim og remser, for derved at arbejde med sproget. Jeg har ledet puslinge gymnastik i 12 år, hvilket gør at bevægelse og motorik er en naturlig del af mit arbejde.

Derudover er vi i legestue sammen med mine kollegaer en dag om ugen og i heldagslegestue i Vejrumstad den sidste mandag i måneden.

Jeg arbejder ud fra læreplanerne og udarbejder et kompetencehjul på alle børn, som vi snakker ud fra til tre måneders samtalen og ca. 3 måneder før jeres barn starter i børnehave. Kompetencehjulet overgives derefter til jer og herefter til børnehaven ved overgangen.


Mig selv:
Jeg bor i et parcelhus i Linde sammen med min mand Bent. Det sker af og til, at han kommer hjem fra arbejde og snakker lidt med børnene. Vores egne børn er for længst fløjet fra reden. Jeg har mange års erfaring som dagplejer, er rummelig, fleksibel og samtidig meget glad for mit arbejde.

Velkommen til min dagpleje

          

KONTAKT INFORMATION
Langhøj Dagtilbud
Bækvej 6, Asp
7600 Struer
Telefon:
96 84 89 40
langhoej@struer.dk
irs@struer.dk