Fælledkær Bæk

Forundersøgelse

Kommunen har i 2023 sammen med Limfjordsrådet undersøgt mulighederne for at fjerne spærringer i vandløbet og forbedre de fysiske forhold i vandløbet.

Vandløbet har syv registrerede spærringer. To af spærringerne er lange rørlægninger af vandløbet under byen Asp. Forundersøgelsen viste, at det vil blive uforholdsmæssigt dyrt at skulle fritlægge vandløbet igennem byen, og projektet ville give problemer for de bygninger og anlæg, der ligger oven på vandløbet.

På baggrund af undersøgelsen har Struer Kommune ansøgt om at dele vandløbet op i to dele. Hvis dette bliver godkendt, kan kommunen søge penge til forbedrende tiltag på vandløbet nord for Asp.

Forundersøgelsen er udført af Struer Kommune i samarbejde med Limfjordsrådet, men betales af Staten og EU. Tilskuddet gives af Fiskeristyrelsen og udgøres af midler fra Staten og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

Logo til midler fra Staten og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond