Struer KommuneStruer Lydens by
21. juni 2016
Bang & Olufsen lægger igen i 2016 hus til en stærkt besat international Innovation Camp.
Unge talenter klar til Innovation Camp hos Bang & Olufsen

Bang & Olufsen lægger igen i 2016 hus til en stærkt besat international Innovation Camp. Det sker i ugerne 26, 27 og 28, hvor 42 unge studerende kommer til Struer – Lydens By – for at arbejde med konceptudvikling.

Campen, der tiltrækker unge talenter fra Europa og Asien, er blevet til i et tæt samarbejde mellem Bang & Olufsen, Aalborg Universitet og Struer Statsgymnasium samt universiteter fra Polen, Holland og Kina.

Det er niende gang, Bang & Olufsen gennemfører denne spændende Innovation Camp, hvor mere end 350 unge talenter har deltaget i årenes løb. Innovation Camp er blevet gennemført syv gange på fabrikken i Struer og to gange på Shanghai Jiao Tong Universitet i Shanghai, Kina.

Campen, der gennem årene har vundet flere priser for sin innovative tilgang til udvikling, innovation og læring, er i år støttet af Aalborg Universitet, Region Midtjylland, Struer Kommune og Bang & Olufsen. Tidligere har også EU, Oticon Fonden, konsulenthuset ”Brains” og Undervisningsministeriet støttet campen med sponsorater.  

Campen bliver afviklet som en sommerskole på Bang & Olufsen med deltagelse af 42 unge talenter rekrutteret fra universiteter og uddannelsesinstitutioner i Danmark, Polen, Holland og Kina. På campen deltager igen i år elever fra Struer Statsgymnasium.

De unge studerende arbejder med en overordnet ide – et brief – som skal udvikles til et koncept og en fungerende prototype – alt sammen i løbet af tre uger. Arbejdet foregår i Bang & Olufsens udviklings- og design-afdelinger med aktiv deltagelse af designere og udviklingsingeniører fra Bang & Olufsen.

De unge talenter afslutter deres campdeltagelse med en større præsentation for en gruppe VIP-inviterede eksterne gæster samt for 
Bang & Olufsens ledelse.

Læs mere om Innovation Camp her: http://www.theinnovationcamp.com/

Årets Innovation Camp skydes i gang den 27. juni kl. 8:00 på Struer Museum, hvor pressen er velkommen. Her vil det være muligt at møde deltagerne og repræsentanter fra Struer Kommune samt Bang & Olufsen. 

Herefter byder programmet på tre uger med konceptudvikling hos Bang & Olufsen i Struer. 

Læs mere
KONTAKT INFORMATION
Struer Kommune
Østergade 11-15
7600 Struer
CVR: 29189951
T: 9684 8484
struer@struer.dk
sikkerpost@struer.dk
Databeskyttelsesrådgiver
http://struer.dk/dpo
dpo@struer.dk

ÅBNINGSTIDER

Mandag   kl: 10:00 - 15:00
Tirsdag   kl: 10:00 - 15:00
Onsdag   kl: 10:00 - 15:00
Torsdag   kl: 10:00 - 17:00
Fredag   kl: 10:00 - 12:00

 

DEN DIGITALE HOTLINE

TELEFONTIDER  
Mandag - torsdag kl. 08.00 - 20.00
Fredag kl. 08.00 - 16.00
Lørdag lukket
Søndag kl. 16.00 - 20.00