Struer Kommune - Lydens ByStruer Kommune - Lydens By
Vestjyden står der ikke endnu, men kommer op fredag den 22. februar, hvor den bliver afsløret af kunstneren og borgmesteren på Promenadekajen.
13. februar 2019
Fredag den 22. februar kl. 15.30 er der afsløring af et nyt kunstværk på Struer havn. Værket er en gave fra kunstneren Henrik Busk Andersen og hylder Vestjylland – derfor skal det stå, hvor det kan mærke vestenvinden.

Nyt permanent kunstværk på havnen i Struer

Kunstneren Henrik Busk Andersen har et godt forhold til Vestjylland. Og vestjyderne har et godt forhold til ham. Således hænger hans anerkendte malerier, som portrætterer mennesker og menneskelige følelser med abstrakte kompositioner og klare farver, på mange vestjyske vægge – blandt andet på Struer Rådhus.  

Som tegn på det gode forhold mellem landsdelen og kunstneren, der har atelier i Aabybro, har Henrik Busk Andersen foræret Struer Kommune en skulptur, han har lavet særligt til formålet og som hylder Vestjylland og vestjyderne. Skulpturen, som meget passende hedder Vestjyden, bliver omkring 90 kg tung og 80 cm høj foruden en sokkel på én meter, så den kan stå godt fast og symbolisere modstandskraft overfor vestenvinden. 

Henrik Busk Andersen tog i efteråret kontakt til Struer Kommunes borgmester Niels Viggo Lynghøj i arbejdsprocessen med skulpturen og tilbød den til kommunen. 
”Jeg barsler med en ide til en skulptur til jer. Skulpturen vil i sit figurative udtryk stå op mod vestenvinden med fremskudt bryst og tage imod vinden, som tyrefægteren tager imod tyren. Vinden er modstand, figuren er styrke mod det velkendte og det fremmede – det, der gør en vestjyde,” skrev Henrik Busk Andersen til borgmesteren. 

Afsløring med præsentation og takketale
Struer Kommune har taget imod værket og vil placere det tilgængeligt for alle – både vestjyder og alle andre. I værkets ånd bliver det på Struer havn, ganske tæt på Sarpsborgpigen, hvor skulpturen kan tage imod vinden, som kunstneren har tænkt den. 
”Vi har glæde af Henrik Busk Andersens malerier på rådhuset og vi tager derfor imod gaven til Struer Kommune – og den fortælling, der knytter sig til den – med stor taknemmelighed.  Jeg ser frem til at afsløre den for borgerne og se den indgå i byrummet fremover, når den finder sin naturlige plads ved siden af havnens øvrige vartegn – Sarpsborgpigen, Marilyn Anne, træskibshavnen og By+Havn,” siger Niels Viggo Lynghøj.  

Afsløringen af kunstværket sker fredag den 22. februar kl. 15.30 På Promenadekajen i Struer, hvor alle interesserede er velkomne. Promenadekajen ligger, hvor Bredgade kommer ud under brobuerne og møder Godthåbsvej og By+Havn.

Henrik Busk Andersen er selv til stede til arrangementet og præsenterer skulpturen for borgmester Niels Viggo Lynghøj, som holder en takketale. Der vil også blive serveret en forfriskning.

Læs mere
KONTAKT INFORMATION
Struer Kommune
Østergade 11-15
7600 Struer
CVR: 29189951
T: 9684 8484
struer@struer.dk
sikkerpost@struer.dk
Databeskyttelsesrådgiver
http://struer.dk/dpo
dpo@struer.dk

ÅBNINGSTIDER

Mandag   kl: 10:00 - 15:00
Tirsdag   kl: 10:00 - 15:00
Onsdag   kl: 10:00 - 15:00
Torsdag   kl: 10:00 - 17:00
Fredag   kl: 10:00 - 12:00

 

DEN DIGITALE HOTLINE - TELEFON: 70 20 00 00

TELEFONTIDER  
Mandag - torsdag kl. 08.00 - 20.00
Fredag kl. 08.00 - 16.00
Lørdag lukket
Søndag kl. 16.00 - 20.00