Struer Kommune - Lydens ByStruer Kommune - Lydens By
Struer Kommune
11. april 2019
Kultur- og Fritidsudvalget har onsdag godkendt Struer Kommunes deltagelse i udstillingen Brændende Kærlighedsbreve, der kommer til byen i foråret 2020. Udstillingen finder sted på skonnerten Linden, som sejler fra havn til havn med lasten fuld af autentiske kærlighedshistorier.

Udstillingen ’Brændende Kærlighedsbreve’ kommer til Struer

Borgerne kan glæde sig til næste år, hvor skonnerten Linden ligger til i Struer Havn. Ombord kan du gå på opdagelse blandt utallige kærlighedsbreve, der rummer både lykkelige historier og lurende katastrofer. Igennem kahytter, saloner og gyngende gulve kan du udforske egne og tidligere generationers kærlighedshistorier.

“Det er en helt unik mulighed, at vi nu får denne omsejlende vandreudstilling til Struer. Udstillingen, ‘Brændende Kærlighedsbreve’, er et utrolig spændende og anderledes kunstprojekt, som kan være med til at skabe dialog og refleksion over menneskers drømme om kærlighed, lidenskab og længsel.” siger Lars Møller Pedersen, formand for Kultur- og Fritidsudvalget.

Bag projektet står kunstneren Natascha Thiara Rydvald. Hun har valgt de håndskrevne kærlighedsbreve som omdrejningspunktet for udstillingen, med det formål at skabe genkendelse, inspiration og stof til eftertanke. Som besøgende kan du også selv bidrage til udstillingen, da der både er mulighed for at skrive og brænde kærlighedsbreve ombord på skibet.

Om dagen vil der være mulighed for at opleve udstillingen, mens der om aftenen vil være foredrag, samtaler og performances af lokale kunstnere, med fokus på kærlighedshistorier fra vores nærområde. Dermed skaber udstillingen gennem lokalfortællingerne et større socialt sammenhold og genkendelse for lokalsamfundet i Struer.

Kultur- og Fritidsudvalget i Struer Kommune har bevilget 60.000 kr. til kunstudstillingen fra udisponerede puljemidler fra tidligere år. Det spektakulære kunstprojekt støttes på baggrund af, at der bliver samarbejdet med lokale professionelle fagfolk og kunstnere, samt at borgerne i kommunen aktivt involveres, og på den måde styrkes det lokale sammenhold.

Læs mere
KONTAKT INFORMATION
Struer Kommune
Østergade 11-15
7600 Struer
CVR: 29189951
T: 9684 8484
struer@struer.dk
sikkerpost@struer.dk
Databeskyttelsesrådgiver
http://struer.dk/dpo
dpo@struer.dk

ÅBNINGSTIDER

Mandag   kl: 10:00 - 15:00
Tirsdag   kl: 10:00 - 15:00
Onsdag   kl: 10:00 - 15:00
Torsdag   kl: 10:00 - 17:00
Fredag   kl: 10:00 - 12:00

 

DEN DIGITALE HOTLINE - TELEFON: 70 20 00 00

TELEFONTIDER  
Mandag - torsdag kl. 08.00 - 20.00
Fredag kl. 08.00 - 16.00
Lørdag lukket
Søndag kl. 16.00 - 20.00