Struer KommuneStruer Lydens by
DM i Skills er mesterskaber for godt håndværk
4. januar 2018
Når der 18. – 20. januar er DM i Skills i Messecenter Herning får 40 lokale unge hjemme-banefordel. DM i Skills er det store, årlige danmarksmesterskab for unge fra mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser.
40 midt- og vestjyske talenter – et par af dem fra Struer – får hjemmebanefordel ved DM i godt håndværk 2018

Når der 18. – 20. januar er DM i Skills i Messecenter Herning får 40 lokale unge hjemme-banefordel. DM i Skills er det store, årlige danmarksmesterskab for unge fra mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser. Omkring 310 unge er med som deltagere, hvor de inden for hvert fag kæmper om at blive landets bedste.

Værter i 2018 er Business Region MidtVest og i alt 40 af årets deltagere har tilknytning til de syv kommuner i samarbejdet, nemlig Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ring-købing-Skjern, Skive og Struer.
To af deltagerne har tilknytning til Struer Kommune – ernæringsassistent Thilda Oehlen-schläger Hansen, som bor i Bremdal, og frisør Charlotte Kjærulff Grønkjær, som arbejder i Hvidbjerg.

Når det netop er Business Region MidtVest, der er værter for DM i Skills, skyldes det de syv kommuners fælles indsats for at sikre faglært arbejdskraft til områdets virksomheder.  
  - ”At sikre kompetent arbejdskraft til virksomhederne i Midt- og Vestjylland er en afgørende forudsætning for vækst og udvikling i Midt- og Vestjylland. Derfor glæder vi os rigtig meget til at være værter og til at følge vores 40 lokale deltagere i deres kamp om DM, ” fortæller Chef for Business Region MidtVest, Susanne Nors.

Ved 2017-udgaven af DM i Skills, der løb af stablen i januar i Aalborg, besøgte omkring 55.000 mennesker DM i Skills i løbet af mesterskabets tre dage. Det gør DM i Skills til det suverænt største uddannelsesevent i Danmark.

Baggrund
SkillsDenmark har siden 2011 hvert år afholdt DM i Skills, danmarksmesterskab for er-hvervsuddannelserne. DM i Skills holdes i en ny kommune/region hvert år.

DM i Skills skal eksponere erhvervsuddannelserne på en positiv måde ved at vise de dyg-tigste EUD-elever, der gennem konkurrencer yder deres bedste. Desuden skal mesterska-bet ses som talentpleje for de dygtigste elever, ved at de får muligheden for at yde det ypperste og dermed måske ende som Danmarks, ja måske verdens, bedste faglærte murer, maler eller konditor.

Ved deltagelse i internationale mesterskaber – EuroSkills og WorldSkills - får vinderne af DM i Skills muligheden for at få prøvet deres kunnen af i en international sammenhæng.

Ved samme lejlighed får de unge og deres lærere et internationalt netværk og mulighe-den for at se nye og andre løsningsmodeller, end dem de kender fra Danmark.

Følg med i nyheder på SkillsDenmarks facebook eventside her.

Fakta
Business Region MidtVest, er et samarbejde mellem Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive og Struer kommuner.

Læs mere om business regionen her.

Læs mere
KONTAKT INFORMATION
Struer Kommune
Postbox 19
Østergade 11-15
7600 Struer
CVR: 29189951
T: 9684 8484
F: 9684 8109
struer@struer.dk
sikkerpost@struer.dk

ÅBNINGSTIDER

Mandag   kl: 10:00 - 15:00
Tirsdag   kl: 10:00 - 15:00
Onsdag   kl: 10:00 - 15:00
Torsdag   kl: 10:00 - 17:00
Fredag   kl: 10:00 - 12:00

 

DEN DIGITALE HOTLINE

TELEFONTIDER  
Mandag - torsdag kl. 08.00 - 20.00
Fredag kl. 08.00 - 16.00
Lørdag lukket
Søndag kl. 16.00 - 20.00