Struer KommuneStruer Lydens by
Tøj og legetøj

Hvert barn har sin garderobe til skiftetøj og udetøj. Det er vigtigt, at der i garderoben er skiftetøj til barnet. Med skiftetøj mener vi undertøj, strømper og almindelig tøj. Desuden udetøj og fodtøj som passer til vejret. Det betyder meget for barnet, at der er hængestropper i udetøjet, så barnet kan få de bedste forudsætninger for at lære at hænge tøjet på knagen. Vi har også meget brug for, at der er tydelig navn i al udetøj, så vi kan hjælpe børnene med at få hængt tøjet på plads. Husk på, at der ofte kommer mange børn ind på een gang, så navn på tøj og fodtøj er en stor hjælp for os. Det vil også gavne jer som forældre, at tøjet hænger på de rigtige pladser samt mindske risikoen for at noget bliver væk.

I børnehaven er der "Legetøjsdag" den sidste fredag i måneden. Vi hænger et opslag op for at minde jer om det. Vi opfordrer til, at barnet vælger det medbragte legetøj med omhu (ikke for småt ikke for stort). Der kan være en risiko for at det går i stykker eller bliver væk. Institutionen dækker ikke for det medbragte legetøj! Legetøjet er fælles legetøj, som der leges med i fællesskab.

KONTAKT INFORMATION
Thyholm Dagtilbud
Rughavevej 18
7790 Thyholm
9684 8955
Dagtilbudsleder
Grethe Slyk
grs@struer.dk
2128 0574