Familier, børn & unge
Børnene er vores fælles fremtid
I Struer Kommune ønsker vi at sætte børnenes trivsel og læring i centrum. Skole og dagtilbud er vigtige rammer for børnenes udvikling og derfor et område med særlige forpligtelser og bevågenhed.
Læs vores overordnede børn- og unge værdier.
Læs vores ungdomspolitik.
Børn og unges liv skal også ses i en helhed, hvor familien er en vigtig faktor. Både børn, unge og familier kan have særlige behov for at fungere godt i dagligdagen, og kommunen har derfor mange tilbud om hjælp og støtte.
Aktuelle projekter indenfor børn og unge området
Udviklingsprojekt på Dagtilbudsområdet skal blandt andet fremtidssikre institutionerne, udvikle kvalitet i dagtilbuddene, forbedre videndeling og kompetenceudvikling. Kort sagt - skabe attraktive tilbud og pædagogisk udvikling for børn og ansatte.
Udviklingsprojekt på Dagtilbudsområdet
Dinosaurus-skolen er et tilbud til børn med adfærdsproblemer. Ved hjælp af rollespil og anerkendelse fremmes positiv adfærd. Børnene får hjælp til at håndtere følelser og sociale færdigheder.
Dinosaurus-skolen
Partnerskab om Folkeskolen skal styrke folkeskolen og øge elevernes udbytte af undervisningen. Både elever, lærere og forældre er med til at vurdere indsatsen. 34 kommuner og KL er med i projektet, der fokuserer på ledelse, evaluering, faglighed og specialpædagogik.
Læs pressemeddelelse eller se statusrapport om Partnerskab om Folkeskolen.
Madordning i daginstitutionerne er et lovkrav fra 1. januar 2011. Struer Kommune arbejder på at gøre institutionerne klar til opgaven. Fra 1. januar 2011 vil ca. 1.000 børn hver dag få tilbudt frokost i daginstitutionerne.
Læs mere om børn og unge på borger.dk.