Topbillede - Familie hånd i hand 
Du er her: Borger -> Familier, børn & unge -> Sundhed & omsorg -> Tandpleje

Den Kommunale Tandpleje

Alle børn og unge fra 0-18 år, som bor i Struer Kommune, kan gå gratis til tandlæge hos kommunens børnetandlæger.

Den Kommunale Tandpleje er tilrettelagt på kommunale klinikker. De tandlægelige behandlingsydelser vil foregå på vores Centralklinik på Gimsinghovedvej. Undersøgelse og forebyggelse foregår som hovedregel på klinikker i lokalområderne.

Man kan frit vælge hvilken undersøgelses- og forebyggelsesklinik, man ønsker at benytte. Hvis man ikke har særlige ønsker vil man blive indkaldt til den tandklinik, der normalt undersøger børn fra det distrikt man bor i. Man kan selv vælge hvilken børnetandlæge, man vil benytte.

Hvis man ønsker at benytte en privatpraktiserende tandlæge yder kommunen et tilskud på maximalt 65% af udgiften til undersøgelse og behandling af børn under 16 år. Der gives også tilskud til tandregulering. Man kan også vælge en kommunal tandklinik i en anden kommune.

For 16 - 17 årige er tandplejetilbuddet gratis, hvad enten man vælger at benytte de kommunale klinikker eller vælger at gå til tandlæge i privat praksis.

Hvis man ønsker at skifte til et nyt behandlingssted, skal behandlinger, der er sat i gang færdiggøres. Hvis man ønsker at skifte skal man give besked til tandplejens kontor, på telefon 96 84 85 50.

Første indkaldelse sker, når børnene er ca. 1 år gamle. Indkaldelse sker automatisk. Der tilbydes forebyggende og behandlende tandpleje, herunder tandretning.

Indkaldeintervaller, forebyggelse og behandling er tilpasset den enkeltes behov. De sundhedsforhold, der registreres på børn og unge, bliver journaliseret.

Du kan se Tandplejens målsætninger her.

Åbningstider

Struer Kommunale Tandpleje holder åbent på Centralklinikken alle skoledage kl. 8 - 15. Lokalklinikkerne er åbne efter behov.
Der holdes åbent til kl. 17 hver tirsdag på Centralklinikken.

Nødhjælp

Nødhjælp i klinikkernes åbningstid afhjælpes umiddelbart ved henvendelse til tandklinikkerne.
I skolernes sommerferie holder Centralklinikken åbent hver onsdag kl. 8 - 10.

Lørdage og søn- og helligdage er der åbent for nødhjælp kl. 12-15 på Regionstandklinikken på Regionssygehuset i Holstebro (indgang ved nedkørslen til lægevagt og indlæggelse). Vagthavende tandlæge kontaktes på telefon 40515162 kl. 10-11 og kl 12-13. Se mere om Region Midtjyllands tandlægevagt på www.sundhed.dk

Flere oplysninger

Den Kommunale Tandpleje
Centralklinikken
Gimsinghovedvej 13, 7600 Struer
T: 96 84 85 50.
E: tandplejen@struer.dk
H: www.bevar-smilet.dk

Sidst opdateret den 15-04-2010

Nyheder


Udskriv
Tilføj siden til dine ForetrukneMine favoritter
Gør teksten større/mindreForstør
Åbner hjemmesiden www.adgangforalle.dk, hvor du kan hente et program der kan læse teksten højt for dig.Læs op
Sitemap
Opret abonnement på nyheder fra struer.dk via RSS FeedsRSS Feeds