skat_okonomi_2013 
Du er her: Borger -> Skat & økonomi -> Ejendom & skat -> Ejendomsskat

Ejendomsskat eller grundskyld

Ejendomsskat

Udover ejendomsværdiskatten skal du betale ejendomsskat til den kommune, hvor din bolig ligger. Ejendomsskatten beregnes af ejendommens grundværdi. Satsen fastsættes af kommunen, som også opkræver skatten (grundskyld).  

I Struer Kommune opkræves ejendomsskatten sammen med andre afgifter som skorstensfejning, affald/genbrug gebyr, renovationsafgift samt rottebekæmpelse.

Ejendomsskatten forfalder til betaling halvårlig 1. marts og 1. september. I 2014 er sidste rettidige betalingsdatoer 5. marts for 1. rate og 5. september for 2. rate.

Har du spørgsmål vedrørende ejendomsskatten i Struer Kommune, skal du kontakte Økonomiafdelingen - Ejendomsskat.

Lån til at betale ejendomsskat

Du kan søge om lån til betaling af dine ejendomsskatter (indefrysning af ejendomsskatter), hvis du eller din ægtefælle ejer en ejendom, herunder også fritidsbolig, som bruges til beboelse. For at få lånet skal du eller din ægtefælle have fast bopæl her i landet, være fyldt 65 år eller få udbetalt social pension, delpension eller modtage efterløn. Lånet skal søges i den kommune, hvor ejendommen ligger.

Kommunen sikrer lånet ved tinglyst skadesløsbrev eller ejerpantebrev. Beløbet forrentes med en årlig rente og lånet skal betales tilbage, når ejendommen sælges.

Har du spørgsmål vedrørende lån til betaling af ejendomsskatter i Struer Kommune, skal du kontakte Borgerservice.  Ansøgning om lån skal sendes til Borgerservice i Struer Kommune.

Sidst opdateret den 16-12-2013

Kontakt

Lisbeth Elgaard,
96848415

Nyheder


Udskriv
Tilføj siden til dine ForetrukneMine favoritter
Gør teksten større/mindreForstør
Åbner hjemmesiden www.adgangforalle.dk, hvor du kan hente et program der kan læse teksten højt for dig.Læs op
Sitemap
Opret abonnement på nyheder fra struer.dk via RSS FeedsRSS Feeds