Rygestop
Struer Kommune tilbyder alle borgere gratis rådgivning om rygestop. I sundhedscenterStruer tilbydes der løbende rygestopkurser.
Næste informationsmøde er mandag d. 23. august 2010 kl. 16.00 - 17.00
med efterfølgende kursusstart d. 6. september 2010 kl. 16.00 - 18.30
Tilmelding sker på tlf. 9684 8460.
Vælg den mest effektive løsning
Er du ryger? Vil du ændre rygevaner - måske kvitte tobakken helt?
Så er det ikke ligegyldigt, hvad du gør. Uden hjælpemidler eller rådgivning bliver kun få røgfri. Det er derfor en god idé at tage imod hjælp til et rygestop.
Rygestoprådgivning hjælper dig med at forberede dit rygestop godt. Du lærer om hvorfor og hvordan din krop reagerer, når du stopper, fx i forhold til din vægt. Du får også redskaber til at håndtere abstinenserne og rygetrangen, fx når du sidder i festligt lag.
Hvis du vil stoppe uden rådgivning, anbefaler vi, at du også forbereder dit rygestop grundigt. En god ide kan være at få den gratis "Rygestopguide" i SundhedscenterStruer. Den rumme mange gode råd.
SundhedscenterStruer tilbyder:
- En gratis, kort snak om rygevaner.
- Gratis rygestopkurser for 10-12 personer over 5 gange 2 timer. Tag gerne fx en ven eller ægtefælle/kæreste med.
- Gratis individuel rådgivning - evt. for par - over normalt 5 gange á 20-40 minutter.
Derudover tilbyder SundhedscenterStruer
- Lokale rygestopkurser hvis I kan skaffe deltagerne
- Rygestop til borgere med kronisk sygdom
- Gratis Xhale rygestopkurser og rygestopevents til unge mellem 15 og 25 år, fx på din skole.
- Lynkurser til kommunale arbejdspladser
- Skræddersyede tilbud til borgere med særlige behov
- Gratis rådgivning om ny rygepolitik og røgfrit miljø
- At bistå i arbejdet med forebyggelse af rygestart
- Formidling af viden, materialer m.m.
Vil du vide mere
- Kontakt Sundhedskonsulent Kirstine Gade eller Aino Skou Jensen i SundhedscenterStruer på tlf. 96848460
- På www.stoplinien.dk kan du se vores kommende kurser, få mange gode råd om rygning og rygestop, spørge eksperterne og dele erfaringer med andre rygere og eks-rygere
- STOP-linien er også en gratis telefonrådgivning om rygestop - ring 80 31 31 31