Topbillede - Oddesundbroen
Jens Kvist
Ny chefkonsulent for undervisning (28.01.10)
Skoleinspektør Jens Kvist fra Sønderlandsskolen i Holstebro bliver Struer Kommunes nye chefkonsulent for undervisning 1/3 -10. Den 45-årige skoleleder har 16 års erfaring som lærer og leder, og er nu klar til at drage videre til en ny stilling, som han selv betegner som den ideelle udfordring.

 

Chefkonsulenten skal sørge for den overordnede planlægning, koordinering og faglige udvikling af undervisningsområdet. Jens Kvist får derfor den overordnede faglige ledelse af otte folkeskoler, den kommunale ungdomsskole, skoleskibet Marilyn Anne og Struer Skolehjem.

Faglig sparring til decentrale ledere, analyse og projektopgaver samt rådgivning til direktion og det politiske system er også del af stillingen som chefkonsulent.

Som sekretær for Børne- og Uddannelsesudvalget skal chefkonsulenten forberede og udarbejde sager til politisk beslutning og kvalificere udvalgsbehandlingen i Børne- og Uddannelsesudvalget.

”Vi er utrolig glade for at få Jens til Struer Kommune. Vi får en dygtig og kompetent chefkonsulent med indgående kendskab til dagligdagen i folkeskolen og erfaring med organisationsudvikling. Han har indsigt i embedsførelse og signalerer god fornemmelse for de politiske processer”, siger direktør for børn, uddannelse og kultur Erik Østerby.

Jens Kvist sætter sig faktisk i direktørens gamle stol, da Erik Østerby indtil 1. november 2009 var chefkonsulent for samme område.


Jens Kvist bor i Holstebro med Benthe, der er lærer. Sammen har de to døtre på 7 og 5 år.
   Chefkonsulent-Jens-Kvist

Yderligere oplysninger:

Erik Østerby, direktør for børn, uddannelse og kultur, 96 84 82 20, ero@struer.dk

Jens Kvist, kommende chefkonsulent for undervisning, 40 21 70 88, jens.kvist@holstebro.dk


 

Se flere aktuelle nyheder på forsiden.

Udskriv
Tilføj siden til dine ForetrukneMine favoritter
Gør teksten større/mindreForstør
Åbner hjemmesiden www.adgangforalle.dk, hvor du kan hente et program der kan læse teksten højt for dig.Læs op
Sitemap
Opret abonnement på nyheder fra struer.dk via RSS FeedsRSS Feeds