| Ressourcecenter for tosprogede børn |
(26.07.10) |
1/8 -10 opretter Struer Kommune et ressourcecenter for tosprogede børn for at styrke elevernes skolestart, faglighed og mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ressourcecentret består af fem ansatte og ligger på Struer Østre Skole.
Ressourcecentret for tosprogede børn er Struer Kommunes initiativ, som har til formål at styrke tosprogede elevers faglighed og integration i folkeskolen, så de får lettere ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidigt vil indsatsen styrke tosprogede småbørns dansksprogelige kompetencer, så de får en optimal skolestart.
Ressourcecentret består af en koordinator, tre lærere og en pædagog. Alle med viden om og erfaringer med undervisning i dansk som andetsprog.
Ressourcecentret, der ligger på Struer Østre Skole, samarbejder med alle skoler og børnehaver i Struer Kommune.
Indsatsområder: - Sprogvurdering af alle tosprogede småbørn i førskolealderen (3-6 år)
- Sprogstimulering af alle tosprogede småbørn med behov
- Undervisning af sent ankomne tosprogede børn (14-18 år)
- Sprogvurdering af alle tosprogede skolebørn der henvises til ressourcecentret
- Basis og supplerende undervisning i dansk som andetsprog
- Rådgivning vedr. implementering af dansk som andetsprog i øvrige fag
- Rådgivning vedr. integration i skolen med fokus på kulturformidling i forbindelse med skole/hjem-samarbejde
Derud over er det også et indsatsområde at tilbyde kurser for at tilgodese forskellige behov hos de tosprogede elever. Der er tale om en række intensive kurser med et bestemt indhold gennemført over en kortere periode. For eksempel: - læsekursus med fokus på forståelse, ordforråd og gættestrategier
- skrivekursus
- grammatikkursus
- kursus i relevant ordforråd i forbindelse med opgaver til folkeskolens afgangsprøver
- træning i mundtlige prøve
- fagspecifikke kurser f.eks. ordforråd i fysik, matematik osv.
Yderligere oplysninger: Sanja Grcic, Struer Østre Skole, Gimsinghovedvej 8, 7600 Struer
Jens Kvist, Chefkonsulent for undervisning, 96 84 82 17, jkv@struer.dk
|