Topbillede - Oddesundbroen
Struer i sadlen - giroen kommer
Struer i sadlen - giroen kommer (23.04.12)
For nogle er det en fornøjelse at se cykelryttere i aktion – fra sofaen, mens andre selv bliver inspireret til en tur i sadlen. I tiden op til Giro d’Italia i Struer kan cykelentusiaster og almindelige motionister prøve dele af giro-ruten, smage på cykelsportens strabadser og andre træningsformer.

 

”For mange er verdens hårdeste etapeløb Giro d’Italia også en inspiration til at dyrke motion kombineret med sund levevis. Dette har vi også taget til os i forhold til giroens indtog i Struer. Vi har derfor indgået samarbejde med nogle foreninger for at lave nogle motions aktiviteter” fortæller turist- og handelschef Kim Høfler.

Giro-start-Struer      Prøv del af giro-ruten
I samarbejde med Struer Cykelklub køres motionscykeltur for øvede hver tirsdag kl. 18.30 fra Parkskolen. Tirsdag den 1. maj kan cykelinteresserede prøve dele af giroruten, idet Struer Cykelklub vil køre en distance mellem 50-70 km af denne.

”Vi kan kun opfordre kommunens cykelmotionister til at dukke op og prøvekøre dele af etapen før det professionelle cykelfelt rammer Struer den 6. maj”, siger Kim Høfler og fortsætter:

”Lørdag d. 5. maj står også i motionens tegn, når vi i samarbejde med Struer Fitness laver en række arrangementer omkring Rådhuspladsen.

Opvarmning til det store løb
Kl. 9.00 – 11.00 er der opvisnings-spinning, og kl. 11:00 – 12:00 er der opvisning i TRX træning.

TRX træning er træning for hele kroppen og adskiller sig fra den mere konventionelle træning ved at engagere flere led og muskler i bevægelserne. Som træningsredskab bruges et elastik/reb.

Publikum for også mulighed for at prøve TRX træning. Endelig slutter Struer Fitness af med at give stor Zumba opvisning kl. 12.00 – 13.00.

”Alt i alt er det en meget aktiv dag på Rådhus Torvet og en række sunde tiltag der lægger op til dagens øvrige begivenheder i gågaden som Modeshow og koncerten med Moonjam” slutter Kim Høfler 

Flere oplysninger:
Kim Høfler, turist- og handelschef, 23 63 87 97, kih@struer.dk

Cykelløb

Se flere aktuelle nyheder på forsiden.

Udskriv
Tilføj siden til dine ForetrukneMine favoritter
Gør teksten større/mindreForstør
Åbner hjemmesiden www.adgangforalle.dk, hvor du kan hente et program der kan læse teksten højt for dig.Læs op
Sitemap
Opret abonnement på nyheder fra struer.dk via RSS FeedsRSS Feeds