| Nordisk Korfestival i Struer |
(26.04.12) |
Lyse nordiske stemmer mødes i venskabelig samklang og koncert den 12/5 -12, kl. 15.00 på Struer Statsgymnasium. Sangkoret Varden fra Struers norske venskabsby Sarpsborg deltager sammen med lokale danske kor under ledelse af det musikalske makkerpar Erik Sommer og Jens Johansen.
Nordisk Korfestival i Struer afslutter deres korworkshop med en koncert på Struer Statsgymnasium, lørdag den 12. maj kl. 15.00.
Sangkoret Varden fra Struers norske venskabsby Sarpsborg er i Struer i weekenden fra den 11. til 13. maj. Der er korworkshop på Struer Musikskole for det norske kor og danske lokale kor under ledelse af de kendte instruktører Erik Sommer og Jens Johansen.
Lørdag den 12. maj kl. 15.00 kan man både opleve korenes optræden og en eksklusive skandinavisk klaver og sang duo. Sinne Eeg/Lars Jansson Duo er et sjældent møde mellem to af Skandinaviens største jazzmusikere.
Se plakat for arrangementet. Nordisk Korfestival
Nordisk Korfestival er arrangeret af Struer Musikskole som en udløber af kommunens venskabsbysamarbejde og som led i kommunens kulturstrategi. Kultur- og Fritidsudvalget støtter den nordiske korfestival, som musikskoleleder Per Odgaard håber bliver en fast tradition i Struer.
Ring til Struer Musikskole for billetter på 97 85 30 50.
Yderligere oplysninger: Per Odgaard, Struer Musikskole, peo@struer.dk  Billedetekst: Erik Sommer har før samlet forskellige kor til store musikalske oplevelser. Her er det korkoncert under Kulturfestival Mørket på Struer Havn i 2009.
|