Topbillede - Oddesundbroen
Cigaret
Værested uden røg giver flere besøg hos lægen (15.05.12)
Et tre-årigt projekt om røgfrihed for udsatte på værestedet Parasollen i Struer har ikke kun sendt cigaretterne på gaden. En positiv sideeffekt er at brugerne nu oftere går til lægen og er mere interesserede i deres livsstil end før.

 

Projekt Røgfrit Parasollen stoppede den 30. april 2012 efter 3 års indsats. Hovedformålet med projektet var at indføre indendørs rygeforbud på værestedet i Struer, opstille en udendørs rygepavillon og tilbyde brugere og personale professionel målrettet hjælp til rygeophør.

”Nu kan vi smage maden vi spiser”
Det faste møde- og spisested i Struers centrum har nu været uden røgtåger i over to år. Brugerne tager stadig et hiv i læ af den udendørs rygepavillon, men her ved projektets afslutning har en del brugere nedsat deres cigaretforbrug. De bekræfter, at de er glade for at Parasollen er blevet røgfri, og at de kan smage maden de spiser.

Der er også sket en ændring i brugernes opmærksomhed på livsstil og lyst til at snakke om helbredet med projektets sygeplejerske, der besøger Parasollen to timer om ugen.

”En del brugere har diabetes, og nogle af dem er interesseret i at høre, hvad de kan gøre ved det. Jeg oplever at samtalerne tages alvorligt, og at brugerne efterfølgende opsøger egen læge og får igangsat behandling for diabetes eller andet, for eksempel blodtrykssænkende behandling eller penicillinbehandling for lungebetændelse”, siger sygeplejerske Jytte Yde fra SundhedscenterStruer. 
     Parasollen Struer

Stolte af brugerne
Formanden for Struer Kommunes Sundhedsudvalg, Anna Marie Brix Poulsen, roser de ændringer som brugerne af Parasollen har banet vejen for:

”Jeg tager hatten af for de brugere, der kommer på Parasollen. De har vist, at de vil sig selv og deres nærmeste det bedste. Det er en gruppe, vi kan være stolte af, for de har rykket sig og vist, at de ønsker forbedringer af deres sundhedstilstand og nærmiljø. Det glæder mig også, at alle der besøger Parasollen nu kan sidde uden røg.

”Det næste kan måske blive, at Parasollen også vil prøve kræfter med at tilbyde brugerne motion i de trygge rammer som værestedet er for rigtig mange. Succes avler succes – som man siger”, lyder opfordringen fra Anna Marie Brix Poulsen.

Læs mere i pressemeddelelesen

Flere oplysninger:
Sundhedsudvalgsformand Anna Marie Brix Poulsen på ambp@struer.dk eller mobil 23 84 83 57.

Projektkoordinator Leila Boel på leilabo@struer.dk eller telefon 96 84 84 69 - mobil 29 43 67 93.

Se flere aktuelle nyheder på forsiden.

Udskriv
Tilføj siden til dine ForetrukneMine favoritter
Gør teksten større/mindreForstør
Åbner hjemmesiden www.adgangforalle.dk, hvor du kan hente et program der kan læse teksten højt for dig.Læs op
Sitemap
Opret abonnement på nyheder fra struer.dk via RSS FeedsRSS Feeds