Den Kommunale Tandpleje
Alle børn og unge fra 0-18 år, som bor i Struer Kommune, kan gå gratis til tandlæge hos kommunens børnetandlæger.
Den Kommunale Tandpleje er tilrettelagt på kommunale klinikker. De tandlægelige behandlingsydelser vil foregå på vores Centralklinik på Gimsinghovedvej. Undersøgelse og forebyggelse foregår som hovedregel på klinikker i lokalområderne.
Man kan frit vælge hvilken undersøgelses- og forebyggelsesklinik, man ønsker at benytte. Hvis man ikke har særlige ønsker, vil man blive indkaldt til den tandklinik, der normalt undersøger børn fra det distrikt man bor i. Man kan selv vælge hvilken børnetandlæge, man vil benytte.
For 16 - 17 årige er tandplejetilbuddet gratis, hvad enten man vælger at benytte de kommunale klinikker eller vælger at gå til tandlæge i privat praksis.
Hvis man ønsker at skifte til et nyt behandlingssted, skal behandlinger, der er sat i gang færdiggøres. Hvis man ønsker at skifte skal man give besked til tandplejens kontor, på telefon 96 84 85 50.
Hvis man ikke ønsker at benytte kommunens tilbud, ydes der ikke tilskud til undersøgelse og behandling ved privatpraktiserende tandlæge, heller ikke fra sygesikringen.
Første indkaldelse sker, når børnene er ca. 1 år gamle. Indkaldelse sker automatisk. Der tilbydes forebyggende og behandlende tandpleje, herunder tandregulering.
Tandregulering foregår i Center for Tandregulering Nordvestjylland. (Se kontaktoplysninger nederst)
Indkaldeintervaller, forebyggelse og behandling er tilpasset den enkeltes behov. De sundhedsforhold, der registreres på børn og unge, bliver journaliseret.
Du kan se Tandplejens målsætninger her.
Åbningstider
Struer Kommunale Tandpleje holder åbent på Centralklinikken alle skoledage kl. 8 - 15. Lokalklinikkerne er åbne efter behov.
Der holdes åbent til kl. 17 hver tirsdag på Centralklinikken.
Nødhjælp
Nødhjælp i klinikkernes åbningstid afhjælpes umiddelbart ved henvendelse til tandklinikkerne.
I skolernes sommerferie holder Centralklinikken åbent hele uge 27 og herefter onsdage kl. 8.00 - 10.00 i ugerne 28, 30, 31 og 32.
OBS: Der er helt lukket i uge 29.
Lørdage og søn- og helligdage er der åbent for nødhjælp kl. 12-15 på Regionstandklinikken på Regionssygehuset i Holstebro (indgang ved nedkørslen til lægevagt og indlæggelse). Vagthavende tandlæge kontaktes på telefon 40 51 51 62 kl. 10-11 og kl. 12-13. Se mere om Region Midtjyllands tandlægevagt på www.sundhed.dk
Flere oplysninger