Topbillede - Pige der spiller trompet
Du er her: Borger -> Kultur & fritid -> Priser til frivillige

Priser til frivillige

Prisregn ved Nytårskur for frivillige kræfter, 20. januar 2012

Struer Kommune ønsker at anerkende og synliggøre det store frivillige foreningsarbejde, som frivillige udfører. Det gjorde vi blandt andet i 2012 med en festlig nytårskur med masser af priser, musik og underholdning. Der var i alt 8 priser på programmet. 

Se nedenunder hvem der fik hvilke priser ved den årlige Nytårskur for frivillige.



Kulturprisen - gik til Grønnedalskoret 
Struer Kommunes Kulturfond uddeler Kulturprisen.

Fondens formål er at støtte det kulturelle arbejde i Struer Kommune. Denne støtte kan ydes til igangsætning af nye initiativer eller som en anerkendelse af udført indsats, der har styrket kommunens kulturliv.
Læs mere om Kulturfonden

Årets Idrætsnavn - gik til Michael Trier Jensen, Struer Karate Skole
Struer Kommune kårer i samarbejde med Struer Idrætsforbund Årets Idrætsnavn.

Hædersbevisningen tildeles en idrætsudøver eller et hold, der i årets løb har ydet én eller flere ganske særlige idrætspræstationer.
Læs mere om Årets Idrætsnavn

”Du gør en forskel” prisen - gik til Nelly Korsgaard, Thyholm Idrætsforening 
Struer Kommune uddeler i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund ”Du gør en forskel” prisen.

Prisen gives til en lokal idrætsleder, som i det forløbne år vurderes til at have understøttet en markant udvikling inden for et eller flere af idrættens områder: eliteidrætten, breddeidrætten, idræt for særlige målgrupper eller idrætsfaciliteter.
Læs mere om ”Du gør en forskel” prisen


Struer Hallernes Unglederprisen - gik til David Carlos Nielsen, Struer Gymnastikforening
Struer Hallerne uddeler i samarbejde med Struer Idrætsforbund ”Ung-leder Pokalen”.

Hædersbevisningen gives til en ung leder eller træner i en af Struer Idrætsforbunds medlemsforeninger for en solid, stabil og ulønnet indsats, og derigennem at anspore andre unge til at gå ind i ledergerningen i idræt. Aldersgrænse 25 år.
Læs mere om Struer Hallernes Unglederprisen

Pengeinstitutternes Foreningspris - gik til Unicykelklubben 
Pengeinstitutterne i Struer uddeler i samarbejde med Struer Idrætsforbund Foreningsprisen.

Prisen gives til en forening eller klub, der har opnået fine resultater, men kan også gå til en forening, der har arbejdet godt med børne- og ungdomsarbejdet.
Læs mere om Pengeinstitutternes Foreningspris

Nordea’s lederpris - gik til Karen Borgholm, Thyholm Idrætsforening
Nordea Bank uddeler i samarbejde med Struer Idrætsforbunds lederpokalen - en vandrepokal.

Modtageren skal have udført en ulønnet og særdeles dygtig ledergerning i en eller flere af Struer Idrætsforbunds medlemsforeninger. Modtageren skal være bosiddende i Struer Kommune.
Læs mere om Nordea’s lederpris


Handicapprisen - gik til Hanne Lillie, Struer
Struer Kommunes Handicapråd bedømmer og uddeler prisen. 

Prisen gives til en person, virksomhed, organisation, forening eller lignende har ydet en særlig indsats for, at handicappede i Struer Kommune kan deltage i samfundslivet. 
Se annonce om Handicapprisen


Frivillighedsprisen - gik til Café Kilen Frivillige 
Socialudvalget i Struer Kommune uddeler prisen efter indstilling fra paraplyforeningen Det Frivillige Samråd.

Prisen gives til en frivillig forening eller gruppe, en enkeltperson eller et projekt, der har ydet en særlig indsats for det frivillige sociale arbejde i Struer Kommune.
Læs mere om Frivillighedsprisen


Nytårskurs-frivillige
Sidst opdateret den 23-01-2012

Kontakt


Nyheder


Udskriv
Tilføj siden til dine ForetrukneMine favoritter
Gør teksten større/mindreForstør
Åbner hjemmesiden www.adgangforalle.dk, hvor du kan hente et program der kan læse teksten højt for dig.Læs op
Sitemap
Opret abonnement på nyheder fra struer.dk via RSS FeedsRSS Feeds