Folkeskolens formål
§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
§ 3 b. Til elever i grundskolen med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, skal skolens leder tilbyde, at der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder. Tilbuddet gives fra den 1. marts på 3. klassetrin efter samråd med eleven og forældrene, jf. § 54. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.
Stk. 2. Forældre har én gang i skoleforløbet fra den 1. marts på 4. klassetrin krav på, at der foretages en ordblindetest af deres barn. Kommunalbestyrelsen foretager ordblindetesten efter forældrenes anmodning.
§ 5
Stk. 5. Der gives i fornødent omfang supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har skiftet skole, eller som har været uden undervisning i længere tid. Der skal i fornødent omfang gives supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, som af anden grund har behov for støtte. Skolens leder kan for en elev, der modtager supplerende undervisning eller anden faglig støtte efter 1. og 2. pkt., efter samråd med elevens forældre fravige undervisningstiden i § 14 b, stk. 2, 1. pkt., hvis det er til elevens bedste.
Socialstyrelsen:
Grundskoler
Den enkelte skole har ansvar for at stille særlige undervisningsmaterialer (fx indlæste og elektroniske materialer) og it-hjælpemidler til rådighed for en skoleelev med ordblindhed.
Skolen vurderer på baggrund af en pædagogisk-psykologisk udtalelse, hvilke særlige undervisningsmaterialer og it-hjælpemidler en elev har behov for. Det vil som oftest være PPR i kommunen, der udfærdiger sådan en udtalelse. Men der er ikke nogen regler til hinder for, at skolen selv udfærdiger den, fx i samarbejde mellem elevens lærere og skolens læsevejleder. Det er skolelederen, som træffer afgørelse om bevilling af støtte.
ÅBNINGSTIDER
Mandag | kl: 10:00 - 15:00 | |
Tirsdag | kl: 10:00 - 15:00 | |
Onsdag | kl: 10:00 - 15:00 | |
Torsdag | kl: 10:00 - 17:00 | |
Fredag | kl: 10:00 - 12:00 |
DEN DIGITALE HOTLINE - TELEFON: 70 20 00 00
![]() |
|