Meld flytning

Flytning og adresse

Du skal melde din nye adresse til folkeregisteret i den kommune, du flytter til - eller inden for. Anmeldelsen skal ske senest 5 dage efter du er flyttet. Hvis du glemmer det, kan du blive pålagt at betale en bøde.

Anmeld flytning til folkeregisteret

Hvis du flytter ind hos en ejer eller lejer kan kommunen kræve, at vedkommende bekræfter din flytning. Har du kun brug for at få eftersendt din post, skal du ikke melde adresseændring til folkeregisteret. Kontakt i stedet Postnord.

Folkeregisteret kan efter en konkret undersøgelse ændre de oplysninger, du selv har givet. Det kan de gøre, hvis:

  • det kan bevises, at du ikke bor på den adresse, du har oplyst til kommunens folkeregister
  • du nægter at ændre din adresse.

Adresseforespørgsel

Lav en adresseforespørgsel

For få oplyst adressen skal du angive mindst to af nedenstående oplysninger:

  • navn
  • tidligere adresse
  • personnummer eller fødselsdag

Gebyr
Det koster 75 kr. pr. person, du spørger på.

Borgerservice


Navne- og adressebeskyttelse

Navne- og adressebeskyttelse betyder, at dit navn og adresse ikke må udleveres fra folkeregistret og Det Centrale Personregister (CPR).

Du kan få adressebeskyttelse ved at henvende dig til folkeregistret i din kommune. Registeret kan beskytte dig mod:

  • at dit navn og adresse kan gives videre til private (navne- og adressebeskyttelse)
  • at du optages i lokale vejvisere og telefonbøger
  • at du modtager henvendelser i forbindelse med statistiske eller videnskabelige undersøgelser.

Selvom du har tilmeldt dig adressebeskyttelse, er det stadig tilladt at udlevere dit beskyttede navn og adresse til offentlige myndigheder og normalt også til private kreditorer. Udlevering af beskyttede navne og adresser kan også ske til privat person, hvis pågældende person har en juridisk interesse i oplysningerne.

Søg om navne- og adressebeskyttelse

Adressebeskyttelse gælder et år

Når du har tilmeldt dig adressebeskyttelse, gælder beskyttelsen ét år. Ønsker du adressebeskyttelse i længere tid end ét år, skal du bede om at få perioden forlænget hos folkeregistret i din kommune.

Lokalvejviser, postvæsenet og teleselskaber

Har du beskyttet dit navn og din adresse, må kommunen ikke udlevere oplysningerne til den lokale trykte vejviser. Er du ikke navne- og adressebeskyttet, og ønsker du ikke at fremgå i lokalvejviseren, kan du kontakte din kommune og melde dette. (Findes sådan en lokalvejviser stadig?) Vejviser findes ikke. Kan søge på krak.dk

Hvis du ikke ønsker, at postvæsenet og teleselskaberne udleverer dit navn og din adresse, skal du henvende dig til Post Danmark og de teleselskaber, du har abonnement hos.

Har du spørgsmål, så kontakt

Går du med flyttetanker? - I Struer Kommune kan du bl.a komme tæt på naturen - læs mere på flyttilstruer.dk
Går du med flyttetanker? - I Struer Kommune kan du bl.a komme tæt på naturen - læs mere på flyttilstruer.dk

Går du med flyttetanker?

Kom tæt på mennesker, teknologi og natur i Struer Kommune. Her kan du udforske, hvordan det er at bo, leve og drive erhverv i hjertet af Nordvestjylland.