Det bedste for barnet

Denne pjece henvender sig til alle familier med børn i Struer Kommune. Formålet med pjecen er at vejlede i hvordan I hjælper jeres barn med at forebygge overvægt, fremmer trivsel og en sund livsstil hos jeres barn.
Har et barn først udviklet overvægt kræver det en livslang indsats. Forebyggelse af overvægt er som et stort puslespil med mange brikker. I denne pjece er der valgt seks store ”brikker”. Ingen af dem kan stå alene - alle skal i spil.

Det bedste for barnet

De seks brikker er:

  • Forældrene bestemmer
  • Bevægelse
  • Skærmtid
  • Kræsenhed
  • Mad
  • Søvn

I sundhedsplejen arbejdes der forebyggende og sundhedsfremmende med familiers sundhed og trivsel. Det betyder, at I som forældre kan forvente sundhedsfaglig rådgivning og inspiration.

I er altid velkommen til at kontakte sundhedsplejen for yderligere vejledning.

I denne guide er hånden et symbol for de seks håndgribelige temaer, som fremhæves i denne sundhedsfaglige vejledning til forebyggelse af overvægt.

Forældrene er de primære ansvarlige og de vigtigste rollemodeller for at barnet udvikler en sund
livvstil.

En sund livsstil for børn er, at de:

• kommer i seng og får søvn nok til at føle sig udhvilede
• kan vælge næringsrig og varieret mad til alle måltider
• har rig mulighed for bevægelse i hverdagen
• kan dyrke socialt samvær og derigennem opnå glæde og gode oplevelser
• har kærlige voksne at tale med om oplevelser, tanker og følelser

I hverdagen opstår der naturlig modvilje og konflikter,
når forældre sætter grænser og stiller krav.

Børn har brug for grænser og krav. Det er ikke synd for dem, når forældre sætter grænserne på
en kærlig og tydelig måde. Er du i tvivl så spørg dig selv: ”Hvad tror jeg, er det bedste for mit
barn?”

Børn har en medfødt bevægelsesglæde og for alle er det værdifuldt at udforske verden. Sunde
motionsvaner grundlægges tidligt i livet for at blive en naturlig del af barnets livsstil. Forældre har
en vigtig opgave i at skabe rammer og mulighed for en aktiv hverdag. Det kan indeholde familieaktiviteter,
brug af naturen og ved at inddrage barnet i fysiske gøremål i hjemmet. Det er derudover godt at dyrke en form for sport, som passer til barnet.

Børn bør være fysisk aktive mindst 30-60 minutter om dagen, når de kommer hjem fra skole
og pasning – også i weekenden. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge udover
almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter.

Børn bør, såfremt skolevejen er sikker, transportere sig selv til skole på cykel eller gåben.

Digitale medier, herunder iPads, mobiltelefoner, computere, spillekonsoller og fjernsyn, fylder familielivet med gode oplevelser, underholdning, læring og hyggeligt samvær. For meget skærmtid påvirker barnets udvikling negativt i forhold til krop, søvn og socialt samvær.

Forældre opfordres til at sætte grænser for skærmtid og indføre aftaler, som passer til familien.


Begræns skærmtiden efter alder:

• 0-3 årige: 0-35 minutter pr. dag og ingen skærm 30-60 minutter før sengetid.
• 4-7 årige: 30-60 minutter pr. dag og ingen skærm 30-60 minutter før sengetid
• 8-12 årige: 1-2 timer pr. dag og ingen skærm 30-60 minutter før sengetid
• 13-18 årige max 3 timer pr. dag og ingen skærm 30-60 minutter før sengetid

Hvis den 13-18 årige har overvægt anbefales der max 2 timers skærmtid pr. dag.

(Kilde: JC Holm: Det bedste for barnet. Samrådet Midtvest: Sunde
medievaner – noget vi er fælles om)

Barnet skal spise en varieret kost, så det får dækket det daglige behov for vitaminer og mineraler.
Hvis barnet er kræsent, er det vigtigt, at barnet bliver udfordret ved at smage på nye fødevarer
og spise varieret. Kræsenhed er en vigtig faktor i forhold til udvikling af overvægt og det kan være
med til at fastholde barnet i overvægt.

Forældrene bestemmer, hvad der skal på bordet. Barnet bestemmer, hvad det spiser.

Gode råd til kræsne børn:
• Lad barnet være med til at købe ind, lave mad og smøre madpakker – det giver barnet ejerskab for                 måltiderne.
• Introducer en type mad mindst 10-15 gange over tid, før barnet konkluderer, at det ikke kan lide maden.         Nye smage og konsistenser kræver tilvænning og smagsoplevelsen ændres gennem livet.
• Anerkend barnet for at have lyst til at smage og accepter, hvis barnet siger nej tak.
• Spis sammen, vær rollemodel for barnet, skab en hyggelig stemning og fjern fokus fra barnets
   kræsenhed.

Børn i vækst og udvikling har brug for en næringsrig og varieret kost til alle måltider. Hav
kun de fødevarer i huset, som I ønsker at barnet spiser.

• Tilbyd fire-fem faste måltider hver dag, så der sikres en jævn mæthed over hele dagen.
• Lad som udgangspunkt barnet spise én portion aftensmad. Er barnet mere sulten, så vent tyve minutter,         inden der gives en portion mere.
• Der tilbydes en god portion grøntsager eller salat til aftensmaden.
• Begræns mængderne af søde og fede sager. Slik, chips, popcorn, kage, mælkesnitter, kiks, müslibar,               frugtstænger, sodavand, saftevand, juice, kakao og lignende.
• Lad dit barn slukke tørsten i vand og tilbyd to glas mælk om dagen. Vælg fedt og sukkerfattige varianter.
• Tilbyd produkter som er mærket med ”nøglehullet”
   og/ eller ”fuldkornsmærket”.

Søvn har stor betydning for barnets sundhed, trivsel og udvikling. Manglende søvn eller dårlig søvn kan hæmme barnets koncentration, evne til at lære, vækst og immunforsvar.

For lidt søvn øger risikoen for udvikling af overvægt.

Sørg for at barnet får dækket sit søvnbehov og holder en stabil døgnrytme både hverdag og i
weekenden.

3-5 år: 10-12 timer pr. døgn
5-12 år: 9-11 timer pr. døgn
13-18 år: 8-10 timer pr. døgn

Skærmlys fra mobil, tablet og lignende ved sengetid påvirker barnets søvn negativt. Det anbefales
at børn ikke kigger på skærm 30–60 minutter før sengetid.

Det bedste for barnet - guide til forældre - Struer Kommune

Denne guide kan inspirere til at få talt sammen om hvilke ændringer i som familie kan gå i gang med, hvis I ønsker at forebygge overvægt.

I er meget velkommen til at kontakte Sundhedsplejen for nærmere vejledning.

Har du spørgsmål, så kontakt