
Fritidsvejledning
Struer ligger et fantastisk sted med adgang til både skov og vand. Det giver mulighed for mange friluftsaktiviteter - i og omkring Limfjorden, Klosterheden, Kilen, Venø, Jegindø og i Struer by.
Limfjorden er et oplagt mål for lystfiskere. Der er blandt andet gode muligheder for at fiske efter havørreder og også hornfisk ved Oddesund. Hvert år afholdes Limfjordens Ørreddage - se mere her.
Kilen er en sø nordvest for Struer, afskåret fra Struer Bugt i Limfjorden, hvilket gør den oplagt til kanosejlads. Her kan man opleve den specielle natur omkring Kilen.
Paraglidere benytter ofte skrænterne ved Toftum Bjerge eller Odby Klint. Kystskrænterne er også områder af stor geologisk interesse.
Struer Kommune har en 9 huls Disc Golf bane i Borgerlunden og Struer Anlæg.
Disc Golf er en afart af traditionel golf, hvor golfkøllen og golfkuglen er erstattet med en almindelig frisbee eller specialdesignet frisbee til brug ved konkurrence - golfdiscen og selve hullet er erstattet med en specialdesignet Disc Golf kurv. Det handler om at kaste golfdiscen ned i kurven på færrest mulige kast.
Disc Golf banen har ni kurve placeret i Borgerlunden og anlægget, som er til fri afbenyttelse for alle. Info tavle er placeret i den vestligste ende af Borgerlunden. Parkeringspladsen ved Vest Bowl er privat.
Se regler, scorekort og plan over banen med de enkelte kurves placering
Struer Kommune har 6 sæt disc med hver med: 10 disc (frisbees), oversigt og scorekort, som private, skoler, institutioner og foreninger gratis kan låne til brug. Du kan rette henvendelse til Struer bibliotek, som udlåner Disc Golf.
Skovmotionspladsen byder på et stort udvalg af udendørs motionsredskaber, der giver mulighed for både at træne styrke, kondition, balance og koordination og egner sig desuden godt til genoptræning. Pladsen kan benyttes gratis hele året rundt, og får man brug for en pause, er der både borde, bænke og en hængekøje på pladsen.
Fitnesstorvet byder på et stort udvalg af udendørs fitnessmaskiner, der både giver mulighed for styrketræning, konditionstræning og træning af balance og smidighed. Desuden er der ved Fitnesstorvet også et skakspil, et bordtennisbord samt legeredskaber for de mindste. Fitnesstorvet er til fri afbenyttelse hele året rundt.
Guide: 3 naturoplevelser du SKAL opleve
Guide: 3 vandreture omkring Struer
Se udvalgte stier og cykelruter
Her kan du, udover at se ruterne på kort, få en beskrivelse af de enkelte ruter. Du kan også få informationer om muligheder for overnatning på primitive overnatningspladser, seværdigheder, fortidsminder og meget, meget mere.
North Sea Trail er resultatet af et internationalt samarbejde om etablering af en vandrerute hele vejen rundt om Nordsøen - langs kysterne af Norge, Sverige, Skotland, England, Holland, Tyskland og Danmark. Ruten er 6.000 km lang!
På ruten kan man opleve den meget varierende natur i landene og få oplysninger om mange seværdigheder.
Drivvejen er den del af ruten, der ligger mellem Limfjorden og det nordlige Tyskland. Her er ruten lagt, så man følger de historiske drivveje, hvor blandt andet levende kvæg blev drevet fra Jylland til markeder i Nordtyskland og Holland. Drivvejen går ad stier og mindre veje og er primært en vandrerute. På de fleste strækninger er det dog også muligt at cykle. Ruten er markeret med blå skilte.
Der er i Struer Kommune mange flotte områder, hvor du frit kan færdes, men der er en række regler for, hvad du må og ikke må. Naturstyrelsen har lavet folderen Naturen må gerne betrædes.
I folderen kan du blandt andet kan læse nærmere om reglerne for adgang på veje og stier i det åbne land og ved strande. Du kan også se reglerne på skema, som er velegnet til udskrivning.
Klosterheden ligger vest for Struer og er et af de største skovområder i Danmark. Det er et oplagt sted at tage hen for at nyde naturen og lave friluftsaktiviteter
Det er kun en lille del af Klosterheden, der ligger i selve Struer Kommune. Skoven er ejet er staten og på Naturstyrelsens hjemmeside kan du blandet andet finde foldere om:
I Struer Kommune er der mange dejlige strande med fint badevand. Strandende ved Toftum Bjerge og Bremdal har Blå Flag.
Struer Kommune har en række grønne områder, som kommunen plejer. Det er for eksempel idrætsanlæg, parker, friarealer, legepladser, vejtræer, skove og naturområder.
Den Grønne Ring er et ca. 8 km langt stiforløb, der går igennem Struers varierende grønne områder og naturområder.
‘Den Grønne Ring – Sundhed i Naturen’ er et projekt, der sammentænker aktivitet og naturoplevelser for at skabe bedre muligheder for et mere aktivt liv i hverdagen.
Stiforløbet gennemløber tolv forskellige knudepunkter/mødesteder, der indbyder til social samvær, bevægelse, leg, rekreation og naturoplevelser.
Den Grønne Ring er et flerårigt projekt med tolv forskellige mødesteder på stien, som alle indbyder til motion og bevægelse, leg og socialt samvær.
Flere mødesteder står allerede klar i form af et Fitnesstorv i Borgerlunden, en Skovmotionsplads i Lystanlægget og Østre Strand som har fået aktivitets/naturbase og den nyetablerede Quistrup Møllebækstien.
Fitnesstorvet byder på et stort udvalg af udendørs fitnessmaskiner, der både giver mulighed for styrketræning, konditionstræning og træning af balance og smidighed. Foruden fitnessmaskinerne indeholder Fitnesstorvet også et skakspil, et bordtennisbord samt legeredskaber for de mindste. Fitnesstorvet er til fri afbenyttelse hele året rundt.
Visionen med Lystanlægget er bl.a. at skabe et udendørs skovmotionsrum der signalerer naturoplevelser og hygge. Derudover skal mulighederne for aktiviteter i selve anlægget forbedres.
Skovmotionspladsen er allerede etableret og blev indviet 2. juni 2010.
Se øvelsesvejledningerne til redskaberne på skovmotionspladsen. Instruktionstavler
Skovmotionspladsen byder på et stort udvalg af udendørs motionsredskaber og er etableret i samarbejde med firmaet Sundhed & Livsmod.
Pladsen er inspireret af den kinesiske træningskultur og henvender sig til alle, der gerne vil træne i ro og mag uden nysgerrige blikke fra forbipasserende.
Redskaberne er lavet af robinietræ og giver mulighed for både at træne styrke, kondition, balance og koordination og egner sig desuden godt til genoptræning.
Pladsen kan benyttes gratis hele året rundt og får man brug for en pause, er der både borde, bænke og en hængekøje på pladsen.
Visionen med Østre Strand er bl.a. at skabe en attraktiv strandpark i byens østlige del. Områdets kvaliteter og strandmiljø fremhæves og mulighed for leg og andre aktiviteter på kyststrækningen øges.
Quistrup Møllebækstien er 750 meter lang og går mellem Hjermvej og Vinderupvej. Stien følger Quistrup Møllebæk på hele strækningen, og er enten markeret som en klippet græssti, udlagt i flis eller etableret som gangbro.
Stien går under to jernbaner. Ved Struer/Holstebrobanen er der ophængt en gangbro under vandløbsbroen (se foto), og under Struer/Vinderupbanen går man gennem en viadukt umiddelbart syd for vandløbsbroen.
Stien går i fredfyldt smuk natur, og hvis man går rundturen langs med cykelstierne på Hjermvej og Vinderupvej giver det en gåtur på 2,8 km. Dermed får Struerboerne kort vej til en spændende naturoplevelse.
Struer Kommune har indgået et partnerskab med projektet ’Bevæg Dig For Livet’ i form af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og Danmarks Idrætsforbund (DIF) og med støtte fra Nordea-fonden og TrygFonden.
Projektets vision er, at Danmark skal være verdens mest aktive nation i 2025. 75 procent af danskerne skal i 2025 dyrke idræt, og 50 procent af befolkningen skal dyrke idræt i en forening.
Fritidsvejledning
Kom tæt på mennesker, teknologi og natur i Struer Kommune. Her kan du udforske, hvordan det er at bo, leve og drive erhverv i hjertet af Nordvestjylland.