
Aktivitetscenter Struer
Er du lige blevet efterlønner eller pensionist, kan du deltage i de åbne aktivitetstilbud i Aktivitetscenter Struer og på Solvang i Hvidbjerg.
I aktivitetscenteret kan du finde aktiviteter for enhver smag. Cirka 40 ugentlige aktiviteter afholdes hele året for ældre og seniorer - blandt andet kreative aktiviteter, motion og træning samt sprogundervisning.
I Struer Kommune er der en række foreninger, der tilbyder aktiviteter til senior.
Aktiv onsdag tilbyder fysisk aktivitet, samvær og sjov til alle kommunens borgere. Foreningen er en underafdeling af Struer Gymnastikforening.
Læs mere på www.aktivonsdag.dk
OBS: Kræver medlemskab
Foreningen mandag tilbyder socialt samvær og forskellige aktiviteter til Thyholms borgere. Der arrangeres for eksempel undervisning, kortspil, petanque og vandreture.
Læs mere på www.midtpunktetthyholm.dk/sport/foreningen-mandag
Nordvestjysk Fjordkultur tilbyder blandt andet ugentlige sejlture og istandsættelse af både.
Medlemmerne viser gerne rundt i klubbens lokaler og værksteder på Havnevej 6 i Struer. Der er ofte aktivitet i bådhaller, træværksted og i smedjen i hverdagene.
Struer Billedskole tilbyder formiddagshold for seniorer, hvor der både lægges vægt på tegning og maling samt et godt socialt fællesskab. Skolen tilbyder også kunstforedrag og weekendkurser i blandt andet maleri, grafik og oliepastel - landskaber og portrætter.
Læs mere på www.struerbilledskole.dk
OBS: Kræver tilmelding
Struer pensionist svømmeklub tilbyder svømning i Struer Svømmehal til førtidspensionister, efterlønnere og pensionister i Struer Kommune på fordelagtige vilkår. Ved at svømme via svømmeklubben får du god motion og hyggeligt samvær.
Læs mere om Struer Pensionist Svømmeklub
OBS: kræver medlemskab
Thyholm Egnsmuseum tilbyder blandt andet rundvisninger og foredrag for seniorer.
Ældresagen tilbyder en lang række aktiviteter og kurser, fx busture, udflugter, idræt og julefrokost.
Læs mere på www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/Struer-Thyholm
OBS: Kræver medlemskab
Trivselscaféen på Sundhedscenter Thyholm har åbent tirsdag og fredag kl. 9.30 -12.00.
Tilbuddet er til alle voksne på Thyholm, og du har mulighed for at købe kaffe og brød. Det er et åbent tilbud med mulighed for aktivitet med udgangspunkt i dine behov og ønsker.
Det kan være aktiviteter som gåtur, avislæsning, håndarbejde, spil, kreative aktiviteter mm. Caféen kan være et fristed med mulighed for at netværke til nye fællesskaber.
Caféen finder du her:
Sønderlandsgade 5, 1. sal
7790 Thyholm
For nærmere information kontakt Sundhedscentret Thyholm på telefon 96848460.
Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune, kan du deltage i mange forskellige træningstilbud.
Regelmæssig fysisk aktivitet og idrætsudøvelse forbedrer din kondition, muskelstyrke, ledbevægelighed, koordination og psykiske velvære, og når den udfoldes sammen med andre, styrkes tillige det sociale samvær.
Lyder det som noget for dig?
Aktivitetscenter Struer