Jordvarme

Luk alle
Åben alle

Ønsker du at etablere et jordvarmeanlæg skal du blot anmelde anlægget til kommunen. Det gælder dog kun for horisontale anlæg til enkelt boliger, og når du benytter bestemte frostsikringsmidler.

Hvis du gerne vil etablere et jordvarmeanlæg indenfor et område med særlig drikkevandsinteresse eller indvindingsopland for et alment vandværk, skal du søge Struer Kommune om tilladelse. Lovgrundlaget kan du finde her: miljøbeskyttelseslovens § 19 og jordvarmebekendtgørelsen.

Når du ansøger, skal du huske at vedlægge målfast situationsplan over jordvarmeanlæggets udformning og placering. Når du har etableret anlægget, skal du færdigmelde det senest 14 dage efter etablering. Du skal også huske at sende tæthedsprøvning og færdigmelding til kommunen.

Det tager cirka 4 uger at behandle sagen. Selv om du får tilladelse, skal du være opmærksom på, at det kan det være, at du skal have byggetilladelse, landzonetilladelse eller andet.

Hvis din bolig kun opvarmes via el (herunder jordvarme), kan du søge om at få reduceret elprisen hos elselskabet. Det kan først ske, når kommunen har fået dit færdigmeldingsskema for jordvarmeanlægget og ændringerne er registreret i BBR.

Du kan starte din ansøgning her.

Du søger via hjemmesiden Byg og Miljø. Her kan du starte din ansøgning ved at trykke "Start nyt projekt". Så logger du ind med NemID/MitID og derefter følger du vejledningerne.

Er du fritaget for digital post, kan du henvende dig til Miljøafdelingen på tlf. 9684 8401 eller på mail: teknisk@struer.dk for at få tilsendt et skema til udfyldelse.