
Plan og Miljø
96 84 84 01
teknisk@struer.dk
Ansøg om etablering af vandhuller og søer
Vandløbene har to hovedformål. De skal aflede vand fra land til fjord og hav. Samtidig skal de være vigtige levesteder for de dyr og planter, der lever i og langs med vandløbene.
Tidligere var det normalt, at mange naturlige vandløb blev rettet ud og uddybet. I dag skal vandløbene både aflede vand og indeholde et varieret dyre- og planteliv. Derfor genslynger og restaurerer man vandløbene.
En stor del af vandløbene i kommunen er målsatte og § 3-beskyttede.
Der er for hvert af de offentlige vandløb vedtaget et regulativ. Af regulativerne fremgår det, at det er kommunen, der skal vedligeholde vandløbene. I de private vandløb er det den enkelte lodsejers ansvar at vedligeholde vandløbet.
Vedligehold af vandløbene omfatter grødeskæring og skæring af brinkbevoksning.
Normalt er det ikke nødvendigt at rense op i vandløbene. Det fremgår af regulativerne, hvornår der skal renses op i det enkelte vandløb.
Plan og Miljø arbejder løbende med at forbedre forholdene i vandløbene.
Hvis du ønsker at etablere et nyt vandløb eller ændre på et eksisterende vandløb, skal du søge om en tilladelse til det hos kommunen. Det gælder for eksempel ved rørlægninger, uddybninger, broer, overkørsler, udretninger, genslyngninger og udlægning af gydegrus.
Inden der gives en tilladelse til ændring af åbne og rørlagte vandløb skal der altid laves en konkret vurdering. Tilladelser til etablering af rørlægninger og overkørsler administreres restriktivt.
I sommerperioden skærer kommunen grøde i vandløbene – det vil sige fjerner vandplanterne. Det sker typisk 1 gang om året. I enkelte vandløb er det 2 gange om året. Ved grødeskæring fjerner vi plantevæksten i en strømrende, som ikke fjerner alt grøden. Strømrenden sikrer at vandet kan løbe hurtigt væk. Struer Kommune tager hensyn til vandløbets vandføringsevne og tilgodeser plante- og dyrelivet.
Der findes mange metoder til at forbedre vandløbene. Nogle steder slår vi grøden i en slynget strømrende eller vi bevarer skyggegivende trævækst. Dette er for at skabe varierede biologiske forhold - både til gavn for blandt andet fisk, men også til gavn for de mange vandinsekter og planter, der hører til i gode vandløb.
Du må ikke dyrke, jordbehandle, plante, lave terrænændringer og opføre bygværker i en bræmme på 2 m langs åbne naturlige vandløb og søer.
Bestemmelsen gælder for alle naturlige eller kunstige vandløb og søer, der i den gældende vandområdeplan skal opfylde miljømålene "godt økologisk potentiale" eller "maksimalt økologisk potentiale".
Det er tilladt at placere hegn 1 meter fra vandløbskanten, hvis vandløbet ligger i landzone.
Du kan eventuelt læse mere i Vandløbslovens § 69.
Naturlige vandløb er vandløb, der er dannet fra naturens hånd. Når man vurderer, om et vandløb er naturligt, ser man især på følgende:
Formålet med 2 meter bræmmen er at sikre, at brinken ikke skrider ud. Når brinken er stabil, kommer der mindre sand og jord til vandløbet. Bræmmen er også med til at begrænse erosion, så vandløbet heller ikke på den måde fyldes op med sand. Planterne på bræmmen virker også som et filter ved overfladisk afstrømning fra markerne. Det er alt sammen med til at sikre, at kommunen ikke skal betale for en dyr og belastende oprensning af vandløbet, som kan ødelægge naturen og miljøet.
Hvis du gerne vil sætte et hegn op langs et vandløb, kan kommunen vurdere på det og bestemme, om det må sættes op 1 meter inde på marken målt fra den øverste vandløbskant.
Hvis du gerne vil etablere et vandingssted, skal du have det godkendt, før du etablerer det. Det er ikke tilladt at lave vandingssteder for husdyr ved at lade dem gå direkte ud i vandløbet og drikke.
I Okkerloven, som administreres af kommunen, er der udpeget såkaldte okkerpotentielle områder langs vandløbene. Problemet med okker er ikke kun at vandløbet bliver rødt, men også at vandet bliver surt af den usynlige og giftige jern, som skyller ud i vandløbet. Det kan hverken fisk eller smådyr trives i.
Det betyder, at hvis du vil lave drænarbejde eller grave grøfter i de områder, så skal du først have en tilladelse fra Struer Kommune.
For alle de offentlige vandløb i kommunen er der udarbejdet vandløbsregulativer. Regulativerne indeholder bestemmelser for det enkelte vandløb.
Regulativet kan betragtes som en slags uddybning af vandløbslovens almindelige bestemmelser for det enkelte vandløb.
Regulativet er også en slags kontrakt mellem bredejeren og vandløbsmyndigheden, hvor begge parters pligter og rettigheder er beskrevet.
Herunder finder du det enkelte regulativ ved at klikke på regulativet. Det tilhørende kortmateriale og redegørelsen for det enkelte vandløb kan du rekvirere, ved at rette henvendelse til Center for Plan og Miljø.
Mindre tilløb til Kilen - Nørre Kokholm Bæk og Ølby Bæk
Regulativ for mindre tilløb til Resen Bæk - Humlum, Hedegård og Dalgård bækkene
Regulativ for Gimsing Vejrum Skelgrøft
Regulativ for Hestbæk Mosegrøft
Regulativ for Kvistrup Møllebæk med tilløb (Roenborg Bæk Nord og Syd)
Regulativ for Resen Bæk med tilløb (Dynd Å)
Regulativ for Hummelmose Å med tilløb (Hjerm Bæk)
Regulativ for Falsig Skelgrøft
Regulativ for Serup Å og Uglev Grøft
Private vandløb skal vedligeholdes af de enkelte lodsejere. I forbindelse med vedligeholdelsen kan der opstå en række spørgsmål. Nedenfor kan du finde svar på nogle af disse spørgsmål.
Du ejer alle vandløb på din ejendom. Derfor er du lodsejer til alle vandløb på din ejendom.
Som lodsejer har du pligten til at vedligeholde alle private vandløb på din ejendom. Det vil sige både åbne og rørlagte vandløb, kanaler og dræn. Men det gælder også alle private anlæg i og ved vandløbene.
Hvis du ikke vedligeholder dine vandløb og dræn, kan der opstå fejl og mangler. Dette kan medføre at vandet stuver op og der kan dannes våde områder på markerne. Det er derfor vigtigt for både dig selv og dine naboer, at du tager din vedligeholdelsespligt alvorligt.
Hvis du forsømmer din pligt, kan der blive tale om anmeldelse til politiet. Du risikerer en straf i form af en bøde og betaling af erstatning til de naboer, der har fået skader på grund af fejl og mangler i dine vandløb og dræn.
De almindelige former for vedligeholdelse i åbne vandløb er, at planterne i vandløbet (grøden) skæres af og at eventuelt aflejret løst sand og mudder graves op.
De mest almindelige former for vedligeholdelse i rørlagte vandløb og dræn er spuling og skæring af rødder.
Vær opmærksom på, at hvis du spuler dine dræn, skal du suge spulevandet op igen, så du ikke stopper de dræn, der ligger nedstrøms og så du ikke skader miljøet i vandløbet nedstrøms.
Du må ikke grave grus og sten op. Du må heller ikke grave i fast jord og ler.
Hvis du graver grus og sten op eller graver i fast jord eller ler, laver du en regulering. Reguleringer skal først godkendes af vandløbsmyndigheden.
Du skal betale for vedligeholdelse af alle de private vandløb og dræn på din ejendom. Hvis du og din nabo har skel midt i vandløbet, skal I dele udgiften for vedligeholdelsen.
Du skal selv finde ud af, om dine vandløb er i orden. Er der er fejl og mangler, skal de repareres.
Fejl og mangler ved åbne vandløb kan som regel ses og måles.
Fejl og mangler i rørlagte vandløb og dræn er sværere at finde. Den mest almindelige form for reparation er udskiftning af rør.
To eller flere parter kan have truffet aftale om en partsfordeling af de udgifter, der er forbundet med vedligeholdelsen af et vandløb eller et dræn.
Aftalerne er indgået i forbindelse med, at der er gennemført et projekt i vandløbet eller drænet.
Aftalerne er altid skrevet ned i et forlig, en kendelse eller en afgørelse.
Ofte er aftalerne tinglyst på de ejendomme, der er med i fordelingen af udgifterne.
Er aftalerne tinglyste, kan rekvireres ved henvendelse til dommerkontoret.
I nogle tilfælde kan kommunen også have en kopi liggende af aftalerne.
Dræn er omfattet af vandløbslovens bestemmelser.
Vandløbsloven beskriver dræning som rørledninger eller åbne grøfter, der er anlagt med henblik på at sænke grundvandet til dybde, der er nødvendig for dyrkningen af afgrøder på marken.
Dræningerne kan f.eks. aflede vand til naturlige, åbne vandløb på din ejendom. Ved naturlige vandløb forstår man vandløb, som altid har været der.
Du har som bredejer ret til at dræne til naturlige, åbne vandløb på egen ejendom uden tilladelse.
Du har som bredejer også ret til at vedligeholde og reparere dræn uden tilladelse. Du må lægge nye rør ed samme diameter og på samme sted uden en tilladelse.
Alle andre former for dræninger og ændringer af dræninger skal du først søge en tilladelse til efter bestemmelserne i vandløbsloven. Tilladelserne er med til at sikre at der bliver taget hensyn til de andre berørte parter samt til vandløbets evne til at lede vand og til miljøet i vandløbet.
Mange afvandinger omfatter større indgreb end det loven beskriver som dræninger. Disse større arbejder skal du beskrive i et projekt og have godkendt af kommunen (vandløbsmyndigheden), inden du må udføre det.
Kommunen skal give tilladelse:
Hvis du ønsker et projekt gennemført, skal du indsende en ansøgning og et projekt til kommunen. Projektet skal beskrive anlægsarbejdet.
Du kan få informationer og skemaer til udarbejdelse af dit projekt, hvis du kontakter kommunen.
Kommunen skal under sagsbehandlingen tage hensyn til både vandløbet (afstrømning og miljø) og berørte parter (afvandingsproblemer og økonomiske spørgsmål).
Du må ikke påbegynde anlægsarbejdet før du har fået en tilladelse til det.
For at sikre, at dine dræn virker, skal både drænene og de nedstrøms liggende vandløbs strækninger vedligeholdes, så afstrømningen opretholdes.
Vedligeholdelsen kan for rørledninger omfatte spulinger, rodskæringer og udskiftning af rør.
For åbne vandløb kan det dreje sig om slåning af grøde og opgravning af løse aflejringer.
Spulinger kan medføre skader på nedstrøms strækninger – dels i form af aflejringer af de materialer, som bliver spulet ud af rørledningen og dels i form af ødelæggelser af nedstrøms drænstrækninger.
Det er ifølge miljøbeskyttelsesloven ikke tilladt at forurene vandløbene. Det betyder, at du, når du spuler dine dræn, er ansvarlig for at sikre, at mudder, sand, slam, rester fra rødder, rester fra husspildevand fra hustanke og andre aflejringer ikke bliver ført videre ned i vandløbet. Dette gør du bedst ved at suge spulevandet op igen i en brønd nedstrøms.
Hvis du ønsker at lede spulevandet ud i et vandløb, skal du først søge om en udledningstilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Udledningstilladelsen skal du søge ved kommunen.
Forureneren betaler for skader på åbne vandløb
Hvis du forurener eller skader et vandløb med en kraftig vandstrøm eller med diverse rester fra spulingen, kan kommunen påbyde dig at udføre og betale for den nødvendige ekstra vedligeholdelse og/eller for genopretningen af vandløbet (efter anvisning fra kommunen).
Kommunen kan vælge at politianmelde en forurening af eller en skade på et vandløb.
Vandløbsloven.
Den gældende vandløbslov kan du finde på biblioteket eller på www.retsinformation.dk.
Struer Kommune, Plan og Miljø, Smedegade 7, 7600 Struer, telefon 96 84 84 01.
E-mail: teknisk@struer.dk
Plan og Miljø
96 84 84 01
teknisk@struer.dk