Bliv domsmand eller nævning
Som helt almindelig borger i Danmark kan man blive domsmand eller nævning. Det kaldes også at være lægdommer.
Som lægdommer hjælper man den juridiske dommer med at vurdere spørgsmål om skyld og straf i retssager.
At være lægdommer en interessant opgave med ansvar og stor betydning for samfundet
Hvis du vil hjælpe med opgaven, skal du sende en ansøgning om at komme på den såkaldte Grundliste. Det gør du på struer.dk/domsmand senest 8. februar. 2023
Hvad er en lægdommer?
En lægdommer er en mand eller kvinde uden juridisk eksamen, der sammen med de juridiske dommere i By- og Landsretten lytter til alle forsvarets og anklagemyndig-hedens argumenter i en straffesag og derefter sammen med de juridiske dommere dømmer eller frifinder den person, der er anklaget for at have overtrådt straffeloven.
Hvad kræver det at blive lægdommer?
For at komme på listen, er det et krav, at du:
- bor i Struer Kommune
- er mindst 18 år, og ikke fylder 80 år inden udgangen af 2027
- er dansk statsborger
- har valgret til Folketinget
- har tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog
- har en ren straffeattest.
Der er brug for alle typer af borgere, så grundlisten bliver et repræsentativt udsnit af Struer Kommunes befolkning med hensyn til køn, alder, etnisk oprindelse, uddannelse og beskæftigelse.
Det er en ansvarsfuld og vanskelig opgave, at dømme andre mennesker, og det er derfor vigtigt at du fysisk såvel som psykisk er i stand til at varetage opgaven, hvis du søger om at komme på Grundlisten.
Visse personer er udelukket fra at være lægdommer. Det er blandt andre ansatte ved domstolene, politiet og kriminalforsorgen. Advokater, advokatfuldmægtige, præster i Folkekirken og andre trossamfund er også udelukket.
Der er ingen garanti for, at du kommer på grundlisten, selvom du opfylder kravene. Det afhænger blandt andet af, hvor mange ansøgere Grundlisteudvalget får.
Hvor meget arbejde er der i opgaven?
Som lægdommer kan du normalt regne med at skulle deltage i retssager en enkelt dag ad gangen, men enkelte sager vil være så omfattende, at de tager flere dage eller uger.
I løbet af et år vil du gennemsnitlig komme til at have fire dage med opgaver som lægdommer.
Hvad indebærer det at blive optaget på Grundlisten?
Alle landets kommuner har et Grundlisteudvalg, der hvert fjerde år har pligt til, at aflevere en liste med navne på et antal personer. Alle personer skal være fundet egnet til opgaven, og afspejle sammensætningen af kommunens fordeling af køn, alder og etniske tilhørsforhold.
Struer Kommune sammensætter en Grundliste på 70 personer. Listen bliver afleveret til Vestre Landsrets præsident, der ud fra alle jyske kommuners grundlister trækker lod og sammensætter den endelige liste over lægdommere for en periode af 4 år.
Bliver du ikke udtrukket, hører du hverken fra retten eller Struer Kommune. Kommunen får ikkebesked fra retten om den endelige liste.
En lægdommer kan både være nævning og domsmand. Forskellen på domsmænd og nævninge er, at der kun bruges nævninge i sager om meget alvorlig kriminalitet, hvor straffen er mere end fire års fængsel.
Lægdommere får for tiden 1.100 kr. pr. dag og kan i visse tilfælde ansøge om transportgodtgørelse.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om opgaven som lægdommer i ”Vejledning til domsmænd og nævninge”, som er udgivet af præsidenterne for Vestre og Østre landsret.