MitID – Borgerservice holder åbent uden tidsbestilling

Har du brug for hjælp til MitID, holder Borgerservice i Velfærdshuset på Peter Bangs Vej 15 åbent uden tidsbestilling den 29. juni 2022 fra kl. 10.00 - 15.00.

Hjælp til MitID

Du skal huske at medbringe et gyldigt pas eller kørekort.

Hvis ikke du har pas eller kørekort skal du sammen med dit sundhedskort medbringe én af følgende:

  • Navneattest
  • Fødsels- / dåbsattest
  • Bopælsattest

Uden tidsbestilling

Der skal i dette tidsrum ikke reserveres tid.

Der må påregnes, at der kan være ventetid, da vi ikke ved hvor mange borgere der kunne tænke sig at kigge forbi.

Alle øvrige henvendelser til Borgerservice kræver tidsbestilling.