Vi skal spare på lys og varme i kommunens bygninger i vinter

Det er derfor nødvendigt, at vi alle gør vores for at bruge mindre energi. Både for at undgå, at vi kommer til at mangle energi i vinter, og også fordi det er meget dyrt at varme store bygninger op.

For nylig meldte regeringen ud, man skruer ned for varmen i statslige bygninger. Kommunerne er blevet opfodret til at gøre det samme, og i det hele taget holde energiforbruget nede.

Det kommer vi også til i Struer Kommune, og vi kan kun lykkes med det i samarbejde mellem kommunen og alle, der arbejder, går i skole og på anden vis bruger vores bygninger.

Konkret betyder det, at temperaturen indendørs bliver sænket til 19 grader, og det træder i kraft allerede fra mandag den 26. september.Det gælder såvel på rådhuset som i skoler og andre institutioner – dog ikke plejehjem, vuggestuer og børnehaver.

Vi skal vænne os til en ny adfærd indendørs. 19 grader vil kunne mærkes på komforten. Det kommer vi ikke udenom. Man vil skulle tage ekstra varmt tøj på for at kunne holde varmen dagen igennem.

I en del af kommunens bygninger kan temperatur og lys indstilles via central styring, mens det andre steder skal indstilles i det enkelte lokale.  Derfor er det nødvendigt, at alle tænker over deres adfærd i hverdagen: Husker at lukke døre, slukker lyset efter sig og ikke sætter ekstra varmeblæser eller lignende op.

Hvis vi samarbejder, så kan vi lykkes med at komme godt igennem vinteren bedst muligt i den energisituation, Danmark befinder sig i lige nu.