S!RENEN: Nyt mobilbaseret varslingssystem

Beredskabsstyrelsen har fredag d. 10. marts 2023 præsenteret et nyt mobilbaseret varslingssystem navngivet S!RENEN. Varslingssystemet kan allerede tages i brug af myndighederne fra aprilmåned. S!RENEN er et tiltag, der skal være med til at forbedre det samlede varslingssystem i Danmark.

Sådan modtager du advarslerne

Advarslerne sendes til tændte mobileenheder, der har opdateret styresystem. I den forbindelse sendes mobilvarslerne kun til borgere, der er inden for et fareområde. Du skal hverken bruge en særlig app, downloade eller tilmelde dig for at modtage varslerne. Du skal dog sørge for, at din telefons styresystem er opdateret til den nyeste version.

S!RENEN erstatter ikke de fysiske varslingssirener, men skal i stedet ses som et supplement, som er med til at forbedre det samlede varslingssystem.

Herunder kan du se en informativ video om S!RENEN:

Du kan også læse mere om S!RENEN og få svar på de mest stillede spørgsmål på følgende link:

Læs mere om S!RENEN her

Sådan lyder S!RENEN’s advarsler

Hvis du skulle risikere at modtage et varsel fra S!RENEN, udsender varslingssystemet en unik og høj lyd, som adskiller sig tydeligt fra normale push-notifikationer og SMS’er. På din mobilskærm kan du læse, hvad der sker samt hvad du skal gøre. Beredskabsstyrelsens anvisninger er her: STOP. LÆS. REAGÉR.

Kommende test af det mobilevarslingssystem

S!RENEN testes nationalt onsdag d. 3. maj kl. 12.00. Det sker på samme tidspunkt, som de fysiske varslingssirener testes.