Struer Havn fyldes igen med sangstemmer til ’Syng solen Ned’

I Struer er lyd en central komponent i kommunens DNA. Det er bl.a. grunden til, at de fællesskabende sangaktiviteter vægtes højt både på frivillig og kommunal basis. Der opstår nemlig en helt særlig magi, når mennesker mødes og oplever musik sammen. Derfor er det vigtigt, at der skabes plads til alle sangstemmer uanset alder og musisk tække.

I løbet af 2023 vil du hermed kunne opleve og ikke mindst tage del i en bred vifte af musiske herligheder rundt i Struer Kommune. Derudover er der masser af spændende initiativer på tegnebrættet for de varmere måneder. Det inkluderer det populære Syng Solen Ned, der havde dets debut sidste år. Konceptet vender således stærkt tilbage til sommer, hvor alle interesserede kan deltage i fællessang nede på Struer Havn.

Luft sangstemmen til fællessang

Syng Solen Ned er et musisk initiativ arrangeret af Struer Sangkraftcenter, der netop arbejder med at styrke kormiljøet såvel sangaktiviteterne i Struerområdet. I samarbejde med Lydens By sørger Sangkraftcentret hermed for, at alle interesserede kan nyde fællessang på Struer Havn i løbet af juli måned.

Hver tirsdag kl. 19.30 - 20.00 kan du altså være med til at synge solen ned, mens tusmørket lige så stille falder over det flotte havneområde. Sangherlighederne foregår på havnen ved Restaurant Ved Fjorden henholdsvis tirsdag d. 4., 11., 18. og 25. juli 2023.

Her har en pianist på forhånd udvalgt 7-8 sange, som synges i fællesskab. Inden sangmusklerne motioneres, præsenterer pianisten de enkelte sange, hvortil der uddeles sanghæfter. Ingen af de fire Syng Solen Ned-arrangementer kræver, at du tilmelder dig eller betaler for at deltage. Du behøver altså blot møde op for at synge med.

Struer Sangkraftcenters ambition med Syng Solen Ned er, at det bliver en årlig sommertradition, hvor alle sangglade borgere kan nyde samværet gennem fællessangen.

Syng Solen Ned er en del af Summer Days programmet. Syng Solen Ned foregår hver tirsdag i juli kl. 19.30 - 20.00 henholdsvis d. 4., 11., 18. og 25. juli.

Struer Sangkraftcenter afholder løbende forskellige musikarrangementer. Hvis du er interesseret i at høre mere om Syng Solen Ned eller lignende aktiviteter, kan du nemt holde dig opdateret på Sangkraftcentrets Facebookprofil:

Få de nyeste nyheder fra Struer Sangkraftcenter her

Flere sangaktiviteter på Gimsinghoved

Det er dog ikke kun Struer Havn, der har fornøjelsen af at ligge scene til gratis fællessang. Gimsinghoved afholder således også sanghygge i deres grønne have allerede d. 15. juni samt afsluttende fællessang d. 10. august.

Arrangementerne har titlen Fællessang i Haven, hvor konceptet er det samme som ved Syng Solen Ned, hvor en pianist har udvalgt sangene, som præsenteres og synges i fællesskab. Begge arrangementer er gratis at deltage i.

Til Gimsinghoveds første sangaktivitet d. 15. juni vil det også være muligt at bestille lækkert smørrebrød, som kan nydes fra kl. 18. Selve fællessangen starter kl. 19.00 i haven.

Fællessang i Haven fungerer dermed som et fint for- og efterspil på Struer Sangkraftcenters Syng Solen Ned arrangementer.

Læs mere om Fællessang i Haven her