Struer KommuneStruer - Lydens By
16. oktober 2020
De seneste smittetal for Struer Kommune viser, at smittekurven er på vej ned, hvorfor Struer Kommune ikke forlænger opfordringen til foreninger og selvejende institutioner om at aflyse arrangementer og aktiviteter.

Struer Kommune forlænger ikke opfordringen til at aflyse arrangementer og aktiviteter

I uge 41 var stigningen i smittetallet i Struer Kommune på sit højeste. Af den grund valgte Struer Kommune at aflyse alle kommunale arrangementer og aktiviteter i uge 42 og opfordre til, at foreninger og selvejende institutioner gjorde det samme.

Opfordringen havde baggrund i, at arrangementerne og aktiviteterne i uge 42 var særligt meget besøgte på grund af efterårsferie, og det i særdeleshed var hos den yngre del af befolkningen, at smitten spredte sig.

Nu vurderer Struer Kommune, at antallet af nye smittede er på sådan et niveau, at opfordringen til foreninger og selvejende institutioner ikke forlænges fra og med uge 43.

Det betyder også, at alle kommunale arrangementer kan afholdes, hvis det kan lade sig gøre indenfor de gældende nationale retningslinjer og anbefalinger.

Struer Kommune har oplevet en overvældende imødekommenhed fra foreningerne og institutionerne, der alle har bidraget til, at smittetallet er faldende i kommunen ved at udvise samfundssind og ansvarlighed.

Læs mere
KONTAKT INFORMATION
Struer Kommune
Østergade 13-15
7600 Struer
CVR: 29189951
T: 9684 8484
struer@struer.dk
sikkerpost@struer.dk
Databeskyttelsesrådgiver
http://struer.dk/dpo
dpo@struer.dk

ÅBNINGSTIDER

Mandag   kl: 10:00 - 15:00
Tirsdag   kl: 10:00 - 15:00
Onsdag   kl: 10:00 - 15:00
Torsdag   kl: 10:00 - 17:00
Fredag   kl: 10:00 - 12:00

 

DEN DIGITALE HOTLINE - TELEFON: 70 20 00 00

Den Digitale Hotline logo
TELEFONTIDER  
Mandag - torsdag kl. 08.00 - 20.00
Fredag kl. 08.00 - 16.00
Lørdag lukket
Søndag kl. 16.00 - 20.00