Lokalplanforslag nr. 363 Boligområde, Rosenhaven i Humlum

Høringsperiode: 7. marts til 4. april 2023

Byrådet har den 28. februar 2023 besluttet at sende forslaget til lokalplan nr. 363 for et boligområde ved Rosenhaven i Humlum i offentlig høring.

Forslag til lokalplanen åbner mulighed for at anvende de eksisterende plejeboliger som rækkehuse. Formålet med lokalplanen er at fastsætte områdets anvendelse til boligområde for de eksisterende boliger samt at fastholde den øvrige del af området til rekreative formål. Med lokalplan nr. 363 sikres den arkitektoniske helhed for de eksisterende rækkehuse på Brunsgårdvej, så bebyggelsen fremstår ensartet for så vidt, angår tag- og facadematerialer, tagform og sekundær bebyggelse. Derudover sikres skoven og de eksisterende græsarealers udtryk og naturværdi.

Planforslagene er i offentlig høring i 4 uger.

Se forslaget her

Bemærkninger

Hvis du har bemærkninger til sagen, skal du sende disse til Struer Kommune på teknisk@struer.dk. Struer Kommune skal modtage dit svar senest den 4. april 2023 kl. 23.59.

Retsvirkninger

Inden for lokalplanområdet må der ikke foretages ændringer, der er i strid med planens indhold, når planforslaget er i offentlig høring.

Eksisterende lovlige forhold fortsætter som hidtil.

Efter planens endelige vedtagelse skal ændringer foretages i overensstemmelse med lokalplanen.


Screening af lokalplanforslag

Planforslaget er screenet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, og det vurderes, at planforslaget ikke medfører en miljøpåvirkning, da der ikke ændres på anvendelsen til naturskov og græsarealer samt hovedanvendelsen til boliger, vurderes det ikke at medføre væsentlige miljøpåvirkninger af området eller omgivelserne.

Klagevejledning

Afgørelse om screening er meddelt efter planloven. Frist for klage over afgørelse er 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Klagen skal være modtaget senest den 4. april 2023 kl. 23:59.

Du kan læse klage- og søgsmålsvejledning her