Vådområdeprojekt Benkær

Benkær Vådområde

Beskrivelse af projektet

Struer Kommune gennemførte i 2019 en forundersøgelse af mulighederne for at lave et vådområde ved Benkær som ligger umiddelbart nord/øst for Hvidbjerg på Thyholm.

Formålet med vådområdet er at fjerne kvælstof fra vandmiljøet og derved mindske udledningen af kvælstof til Limfjorden.

Forundersøgelsen kom i første omgang frem til, at projektet ikke var omkostningseffektivt. Primært fordi der skulle fjernes store mængder topjord for at begrænse udvaskningen af fosfor fra vådområdet.

I 2021 indførte Miljøstyrelsen en række nye fosforvirkemidler, som bevirker, at man ikke længere behøver at bortkøre topjord.  Struer Kommune har derfor sikret sig, at der stadigvæk er lodsejeropbakning til projektet og besluttet at gå videre med det.

Hvad sker der nu?

Benkær Pumpelag har godkendt, at projektområdet udtages af pumpelaget, og Struer Kommune overtager udgifterne til drift og vedligehold af det tilbageværende pumpelag.

Efter en meget succesfuld jordfordeling er alle lodsejere ude af projektområdet, og kommunen kan nu gå i gang med at realisere projektet. Limfjordsrådet udarbejder et detailprojekt, der beskriver de præcise anlægstiltag, og anlægsarbejdet forventes at gå i gang i sommeren 2024, forudsat at alle nødvendige tilladelser kan fremskaffes.

Forundersøgelsen og eventuel gennemførelse af projektet er udført af Struer Kommune i samarbejde med Limfjordsrådet og konsulenter, men betales af staten og EU. Tilskuddet gives af Landbrugsstyrelsen og udgøres af midler fra henholdsvis staten og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Logo for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne