Hvad skal vi med vandløbene?

Vandløbene har to hovedformål. De skal aflede vand fra land til fjord og hav. Samtidig skal de være vigtige levesteder for de dyr og planter, der lever i og langs med vandløbene.

Tidligere var det normalt, at mange naturlige vandløb blev rettet ud og uddybet. I dag skal vandløbene både aflede vand og indeholde et varieret dyre- og planteliv. Derfor genslynger og restaurerer man vandløbene.

En stor del af vandløbene i Struer Kommune er målsatte og § 3-beskyttede. Derfor vil alle ændringer kræve en vurdering, der er med til at sikre, at vandløbene kan leve op til målsætningerne. Samtidigt skal det også sikres, at der ikke sker forringelser for dyr og vandplanter i vandløbet.