Salg af industrigrundene Damgårdsvej 60 og 62 i Struer i offentligt udbud

Struer Kommune udbyder hermed 2 ubebyggede industrigrunde, del af matr.nr. 6b og del af matr.nr. 1bd, Struer, beliggende Damgårdsvej 60 og 62, 7600 Struer til salg i offentligt udbud:

Damgårdsvej 60 og 62

Hver grund sælges med en størrelse mellem 5.000 – 10.000 m2. Der kan kun bydes på én grund. Den højstbydende på m2-prisen vil få lov først at vælge placering af sin grund.

Budsummen angives som en m2-pris med angivelse af, hvor mange m2 der ønskes købt. Budsummen tillægges moms og er uden tilslutningsafgifter til forsyningsselskaber.

Yderligere oplysninger om ejendommen kan fås ved henvendelse til Mads Houe på tlf.nr. 96 84 82 32.

Købstilbud afgives på særskilt udbudsblanket og skal i lukket kuvert mrk. ”Købstilbud” være afleveret til Struer Kommune, Sekretariatet, Østergade 13-15, 7600 Struer senest d. 22. juli 2022 kl. 12.00. Budblanket med købstilbud vil også kunne sendes indscannet til houe@struer.dk.

Købstilbud kan gøres betinget af, at der gives de fornødne dispensationer til den ønskede anvendelse af grunden. Køber drager selv omsorg for at søge evt. dispensationer.

Udbuddet sker i henhold til bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021. Det fremgår bl.a. heraf, at købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb. Indkomne købstilbud er fortrolige, indtil salg har fundet sted. Kommunalbestyrelsen kan forkaste alle indkomne tilbud.

Download kortskifte som PDF

Download købsaftale med budvilkår

Download budblanket