Den 3. alder – Gør den til livets bedste

Det er aldrig for sent at udforske nye sider af sig selv og træffe nye valg i livet. Derfor inviterer Ældrerådet til en inspirerende eftermiddag med forfatter og stresscoach Hanne Faldborg. Til foredraget ’Den 3. alder – Gør den til livets bedste’ giver Falborg dig både inspiration, værktøjer og nye vinkler til, hvordan du kan berige dit seniorliv. Alt sammen serveret med en god portion humor.

Hanne Faldbergs fordrag 'Den 3. alder – Gør den til livets bedste' foregår tirsdag d. 25. april kl. 14.00-16.30 i Folkets Hus.

I pausen serveres kaffe og kage, mens Fællesskabskoordinator i Struer Kommune, Pernille Nørbye, fortæller om tilbuddet Netværk og Fællesskab. Et tilbud, der er henvendt til dig, som er over 65 år eller modtager hjemmehjælp, og søger hjælp til at finde ud ad ensomheden.

Sådan køber du billetter

En billet til foredraget koster 30 kr. og kan købes i perioden 12. april til og med den 21. april både online eller ved henvendelse på Struer Bibliotek:

Køb din billet til foredraget her

Har du brug for hjælp til bestilling af billet, kan du kontakte Anni Svinth på tlf. 25 40 29 46.

 

Foto: Birger Vogelius