Energistyrelsen inviterer til online borgermøde om C02 lagrings­områder

Energistyrelsen har igangsat høringsperioden for udkastet til miljørapporter for den strategiske miljøvurdering af 8 land og kystnære områder, hvor CO2 lagring kan blive muliggjort.

Derfor inviterer Energistyrelsen til online borgermøde mandag d. 19. juni kl. 19-21, hvor du har mulighed for at bidrage til høringen samt komme med forslag til de to miljørapporter. Tilmelding skal ske senest 3 hverdage før mødet.

Tilmeld dig det online borgermøde her

Borgermødet foregår gennem Microsoft Teams. Du behøver ikke installere programmet på forhånd. Du får tilsendt et link, når du har tilmeldt dig, hvilken du blot skal trykke på. Du kan finde forslagene til de to miljørapporter på Energistyrelsens hjemmeside.

Borgermødets forløb

Onlinemødet starter med en præsentation af miljørapporten med oplæg fra Energistyrelsen, Rambøll og GEUS. Den efterfølgende mødedel vil foregå i mindre møderum, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål til både Energistyrelsen, Rambøll og GEUS.

Borgermødet afsluttes med en opsamling i plenum, hvor den videre proces bliver fremlagt. Den første del af mødet bliver optaget og vil efterfølgende være tilgængeligt på Energistyrelsens hjemmeside gennem hele høringsperioden.