Søg midler til projekter inden for fiskeri og følgeerhverv gennem FLAG Vestjyllands støttepulje

Fra 2023 er Struer Kommune sammen med Esbjerg, Ringkøbing-Skjern og Lemvig blevet en del af FLAG Vestjylland. FLAG er en lokal aktionsgruppe i fiskeriområderne, som hører under EU’s Hav- og Fiskeriudviklingsprogram. Her har FLAG Vestjylland tre mio. kr. til at uddele i projektmidler inden for fiskeri og følgeerhvervene:

Vi er et erhvervsprogram med fokus på de blå erhverv, men historisk har vi også støttet en række projekter, der er med til at gøre byer og lokalsamfund nær hav og fjorde til attraktive udflugtsmål for eksempelvis turister,” fortæller Flemming Jensen, koordinator for FLAG Vestjylland.

Ansøgningsfrist er torsdag d. 31. august kl. 12

Formålet med den nationale FLAG-pulje er altså at yde tilskud til aktiviteter og projekter, der skal bidrage til at fremme job- og vækstskabende erhvervsudvikling og beskæftigelse i de udpegede fiskeriområder.

FLAG Vestjylland har i øjeblikket en igangværende ansøgningsrunde, hvor du kan søge støtte til lige præcis dit projekt og/eller aktivitet. Der er ansøgningsfrist torsdag d. 31. august kl. 12. Du skal udfylde et elektronisk ansøgningsskema på FLAG Vestjyllands hjemmeside:

Find og udfyld dit ansøgningsskema her

Kontakt din lokale FLAG-koordinator

Inden du går i gang med at udfylde ansøgningsskemaet, opfordrer vi til, at du kontakter koordinator Flemming Jensen på tlf. 30 58 83 30 eller e-mail flemming@vestviden.dk. Flemming står klar til at vejlede dig, så din ansøgning bliver så skarp og relevant som mulig.

Gennem ovenstående ansøgningslink kan du også finde vejledninger og anden relevant materiale til ansøgningsprocessen.

Fokus på 5 indsatsområder

FLAG Vestjylland lægger vægt på, at projektmidler anvendes med fokus på fiskeriet og følgeerhvervene. I deres udviklingsstrategi har de udpeget fem indsatsområder:

  • Projekter inden for fiskeriet.
  • Projekter inden for følgeindustrien til fiskeriet.
  • Akvakultur projekter.
  • Samarbejds-, informations- og udviklingsprojekter, som er relevante for fiskeriet og havnene.
  • Projekter med relation til oplevelser og turisme inden for fiskeriet og det maritime.

Hertil skal alle de nævnte indsatsområder forholde sig til to gennemgående kriterier:

  1. Fokus på bæredygtige projekter.
  2. Fokus på projekter, som giver fiskeriet et positivt image, bl.a. med henblik på bedre muligheder for rekruttering.

Du kan holde øje med FLAG Vestjyllands hjemmeside, hvor kommende ansøgningsrunder og -frister bliver meldt ud. Du finder også FLAG’s udviklingsstrategi.