Iværksætteri oplever fremgang i Struer

Dansk iværksætteri har oplevet et dyk de seneste år, og den tendens tegner desværre til at fortsætte ind i 2023. Mere præcist har 61 af Danmarks knap 100 kommuner oplevet et fald indenfor antallet af nystartede enkeltmandsvirksomheder. Men for Struers vedkommende tegner tallene et langt mere positivt billede.

En stigning på 18 procent

Ovenstående tal er hentet fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) af regnskabsfirmaet Dinero, der regelmæssigt tager pulsen på iværksættermiljøet i Danmark. Tallene dækker således over det første halvår af 2023, hvor der er blevet stiftet 10.406 enkeltmandsvirksomheder. Det svarer til et fald på 7 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

For Struer er det dog en anden historie. Her er der nemlig kommet 26 nye enkeltmandsvirksomheder til siden årets begyndelse. I 2022 var der tale om 22 nystiftede virksomheder. Det vil sige, der er sket en stigning på 18 procent. Det er især en positiv fremgang for Struer Kommune set i lyset af, at antallet af nystiftede enkeltmandsvirksomheder på landsplan er det laveste i fem år, ifølge Dinero.

Har du drømme om at blive iværksætter og starte din egen virksomheder eller ønsker du sparring til din virksomheder?

Find kontaktpersoner for din virksomhed her