Badevandet er igen OK på alle kommunens badestrande

Badevandet er igen OK på alle badestrande i Struer Kommune.

Vi har foretaget nye vandprøver, efter vi i går frarådede badning ved Fjordvang Strand / Livbjerggård Strand grundet fund af E-coli og enterokokker i vandet. De nye prøver viser, at der har været tale om en kortvarig forurening.

Det er dermed igen sikkert at bade ved både de to strande og på kommunens øvrige badestrande.

Følg med i badevandskvaliteten på kommunens hjemmeside samt skiltning på stranden.