Dødsfald

Få overblik over, hvad der sker i forbindelse med et dødsfald:

Guide til pårørende:

Har du brug for en attest på en afdød, skal du have en Personattest, som erstatter den tidligere Døds- og begravelsesattest. Her står information om fødsel, navn, civilstand, dødsfald og evt. begravelse. Forældrerelation vil også stå på Personattesten, hvis oplysningerne er verificerede i CPR.

Personattesten er gratis, og du kan få den på dansk eller dansk/engelsk.

Du kan ikke bestille afdødes Personattest på borger.dk. Du skal i stedet kontakte sognet, hvor du bor, eller begravelsesmyndigheden (afdødes bopælssogn). 

Når en person dør i Danmark, udfylder en læge en dødsattest, som sikrer afdødes identitet og rummer oplysninger om dødsfaldets sted og tidspunkt. 

Hvis du skal bruge en dødsattest i udlandet, kræver det ofte en legaliseret dødsattest. Legaliseringen leveres af Sundhedsdatastyrelsen og kan laves på dansk, engelsk eller tysk. 

Du kan læse mere om dødsattesten og ”Legalisering af dødsattester” hos Sundhedsdatastyrelsen 

Har du brug for en kopi af en dødsattest eller en legaliseret dødsattest, kan du bestille den ved at sende en sikker mail gennem Sundhedsdatastyrelsens selvbetjening

Har du brug for hjælp eller spørgsmål til dødsattesten, kan du kontakte Dødsårsagsregistret på telefon: 3311 8350 (mandag-fredag 9-12). 

I de fleste tilfælde sker der en elektronisk indberetning af dødsfaldet, og så er det ikke nødvendigt at aflevere dødsattesten til begravelsesmyndigheden. Men der kan være tilfælde, hvor det er nødvendigt, at begravelsesmyndigheden får dødsattesten. Kontakt begravelsesmyndigheden, sognet hvor afdøde boede, for nærmere vejledning.

Når dødsanmeldelsen er registreret i folkeregistret, bliver afdødes bankkonti normalt spærret.

Også fælles bankkonti bliver spærret, og som efterlevende ægtefælle vil du først kunne hæve penge, efter du har fået skifteretsattesten.

Når en borger dør, vil alle adgange til postkassen blive spærret. Det vil sige, at den afdøde borgers adgang slettes samt eventuelle personer, der er givet læseadgang.

Myndighederne kan ikke længere sende post til afdødes digitale postkasse, men private virksomheder kan stadig sende til afdødes e-Boks og mit.dk, indtil postkasserne afmeldes. Den afdødes postkasse i e-Boks og mit.dk opbevares efter dødsfaldet og dokumenter fra det offentlige opbevares her i 5 år. Hvis afdøde benyttede e-Boks eller mit.dk til at modtage post fra private afsendere, som eksempelvis banker og forsikringsselskaber, forbeholder e-Boks og mit.dk sig ret til at slette dokumenter fra private afsendere 15 måneder efter dødstidspunktet.

Hvis du som efterladt ønsker adgang til afdødes Digital Post fra det offentlige, skal du udpeges som bobestyrer af Skifteretten. Herefter kan du anmode om adgang som bobestyrer.

Når din anmodning er godkendt får du adgang til afdødes Digital Post via din egen Digital Post i form af en læseadgang.

Se under menupunktet "Begravelse eller bisættelse":

Du kan læse de gældende regler på Retsinformation.

Hvis dødsfaldet sker i udlandet:

Sker et dødsfald i udlandet, er det de lokale myndigheder, der udfylder en dødsattest. Herefter skal du som pårørende kontakte den danske ambassade eller konsulat.

Ambassaden eller konsulatet kan hjælpe med råd og vejledning i forbindelse med evt. hjemtransport af kiste eller urne.

Du kan finde danske ambassader og generalkonsulater i udlandet på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Ligbrænding i udlandet

Det kan være meget dyrt at få en afdød hjem i kiste, og derfor vælger mange en ligbrænding i det pågældende land - for senere at få urnen sendt til Danmark.

Forsikring

Hvis man er på et ferieophold eller på et andet kortere ophold i udlandet, kan man tegne en forsikring, som omfatter hjemsendelse af kiste eller urne ved dødsfald.

Kontakt rejsebureauet eller et forsikringsselskab for yderligere oplysninger om rejseforsikring.

Når lig skal transporteres til eller fra udlandet, skal der medfølge et særligt dokument (ligpas). Ved transport fra Danmark til udlandet skal ligpas udstedes af embedslægeinstitution, i København af Stadslægen. Ved transport her til Danmark skal ligpasset være udstedt af afsendelsesstatens kompetente myndighed. Der stilles særlige krav til udformningen af kisten, som skal være tæt og solid.

Ligpas kræves ikke ved

  • transport af aske til eller fra udlandet
  • transport af lig inden for Danmarks Riges grænser (ligpas kræves til Grønland, men ikke til Færøerne).

Du kan se de gældende regler på retsinformations hjemmeside.

Krav om ligpas ved transport af lig til og fra udlandet står i 'Bekendtgørelse om behandling af lig'.

Begravelse eller bisættelse:

Du kan overlade det hele til bedemanden, lade en bedemand hjælpe dig eller selv lave aftaler med evt. kirkegård og krematorium. Skal der være en højtidelighed, skal den også være aftalt, inden du anmoder.

Når du anmoder om begravelse eller ligbrænding (bisættelse), skal du oplyse, hvor afdøde skal begraves.

Kontakt derfor den kirkegård eller begravelsesplads, hvor afdøde skal begraves og få aftalt det praktiske, inden du laver anmodningen.

Skal afdøde bisættes, skal du også oplyse, hvilket krematorium afdøde skal brændes på. Kontakt krematoriet og aftal nærmere.

Du kan finde krematorier og oplysninger om kremationstakster her:

Hvis du er pårørende til en afdød og skal tage stilling til, om afdøde skal begraves eller brændes (kremeres), skal du gøre dette ved at udfylde en anmodning om begravelse eller ligbrænding med MitID. Dette skal du gøre digitalt. 

Har du spørgsmål i forbindelse med anmodningen, kan du kontakte begravelsesmyndigheden.

Vær dog opmærksom på, at du skal underskrive med MitID til sidst i din ansøgning.

Hvis du ikke kan få MitID, kan du i stedet anvende en blanket:

Hvis du i stedet ønsker en bedemand skal sende en anmodning digitalt, skal du udfylde og udlevere en fuldmagt til bedemanden:

Hvis du ikke har MitID:

Begravelse

Ved begravelse bliver afdøde lagt i en kiste og begravet på kirkegården.

Bisættelse

Ved bisættelse bliver afdøde brændt på et krematorium, og asken lægges i en urne, der nedsættes i jorden på en kirkegård eller en begravelsesplads. Det er også tilladt at sprede asken over havet.

Har afdøde tilkendegivet ønske om begravelse eller kremering samt eventuel askespredning, vil dette blive fulgt. Ellers skal du vælge dette i anmodningen. Hvis sognepræsten kan godkende anmodningen, der er lavet digitalt, sendes den godkendte anmodning til anmelders Digitale Post, Skifteretten og evt. krematorium og kirkegård. Den afdøde må hverken begraves eller brændes, før anmodningen er godkendt.  

Du kan som pårørende vælge selv at stå for alle de praktiske forhold omkring en begravelse, eller du kan aftale med en bedemand, hvilke ting han skal tage sig af. Jo mere du selv tager dig af, jo billigere bliver begravelsen.

Du kan udfylde anmodningen med MitID. Vær dog opmærksom på, at du skal underskrive med MitID til sidst i din ansøgning.

Hvis du ikke kan få MitID, kan du udfylde en blanket:

Når blanketten er udfyldt, skal den printes og sendes til kirkekontoret i det sogn, hvor afdøde boede.

Var den afdøde medlem af folkekirken eller et andet trossamfund, vil det blive taget som udtryk for et ønske om kirkelig begravelse, med mindre den døde havde givet udtryk for andet.

En begravelse, hvor en præst fra folkekirken medvirker, vil som regel foregå i kirken eller et begravelseskapel på kirkegården.

Selv om afdøde var medlem af folkekirken, kan begravelse eller bisættelse godt afholdes et andet sted end i kirken, hvis det aftales med sognepræsten.

Folkekirkens begravelseskapel kan også benyttes ved andre trossamfunds kirkelige begravelser.

Hvis der ikke er begravelseskapel i sognet, kan biskoppen give tilladelse til, at en præst fra et andet kristent trossamfund forestår begravelse i folkekirken.

Find salmer online

På den danske salmebog online kan du finde salmernes tekst og forskellige melodier til dem.

Der er ingen specielle krav til, hvordan en borgerlig begravelsesceremoni skal foregå. Man kan arrangere en højtidelighed i et kapel, i eget hjem eller andet.

Der skal normalt betales et mindre beløb for leje af kapel, samt eventuel organist og kor.

Nogle foreninger samt bedemænd gennemfører borgerlige begravelser for et honorar.

Anmodning om begravelse eller ligbrænding af dødfødt barn skal ske senest 8 hverdage efter fødslen. Det gælder, uanset om du er medlem af folkekirken eller ej.

Ved registrering af et dødfødt barn skal forældreoplysninger samt oplysninger vedrørende begravelsen registreres. Det er også muligt at få registreret et kaldenavn til barnet.

Blanketten skal sendes til det sogn, hvor moren bor.

Er I som forældre ikke gift med hinanden, kan I som forældre registrere faderskabet eller medmoderskabet til jeres barn i tilfælde, hvor barnet er dødfødt eller død kort efter fødslen. Anvend blanketten Registrering af faderskab eller Registrering af medmoderskab.

Dødfødt inden udgangen 22. svangerskabsuge 

Er jeres barn dødfødt inden udgangen af 22. svangerskabsuge, er der i juridisk forstand tale om en abort. For at en begravelse eller en urnenedsættelse kan ske på kirkegården kræves en særlig attest fra jordemoderen, men ingen dødsattest eller dødsanmeldelse. Denne særlige attest kaldes også en nedgravningsattest.

Nedgravningsattesten afleveres til bedemanden eller på kirkegårdskontoret.

Bemærk, at det er jordemoderen, der skal underskrive og stemple attesten.

Din aske kan blive spredt over åbent hav, hvis du skriftligt har tilkendegivet et ønske om det. Dette kan du gøre ved at bruge selvbetjeningsløsningen.

Du må også gerne skrive dit ønske på almindeligt papir. Husk, at det skal indeholde dit navn, adresse, cpr. nr. samt dato og underskrift. Sørg for at lægge blanketten sammen med dine øvrige papirer til brug for de efterladte i forbindelse med dit dødsfald.

Når de pårørende anmelder dit dødsfald, skal blanketten vedlægges.

Der er i lovgivningen krav om, at afdøde selv skriftligt har erklæret, at asken skal spredes over åbent hav. Er ønsket ikke nedskrevet af afdøde selv, kan begravelsesmyndigheden dispensere fra kravet om skriftlighed, hvis det godtgøres, at askespredning utvivlsomt var afdødes ønske.

Du kan læse mere i Bekendtgørelse af lov om begravelse og ligbrænding § 3, stk. 3:

Askespredningen skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø. Det er heller ikke tilladt at sprede aske over land.

Det er de efterladte, som skal sørge for at få asken spredt, og spredningen af asken skal foregå på en måde, der ikke vækker opsigt. Bedemanden kan også stå for askespredning.

Det er ikke tilladt at sænke urner med aske i havet.

Du kan søge om tilladelse til askedeling. En person kan selv søge om dette i levende live. Hvis de efterladte søger om tilladelse til askedeling, skal det fremgå af ansøgningen, at det var afdødes udtalte ønske. 

Der kan søges om tilladelse til askedeling, således at den ene del af asken nedsættes på en kirkegård her i landet og den anden del af asken nedsættes på en kirkegård i udlandet, 

eller

Der kan søges om tilladelse til askedeling, således at den ene del af asken nedsættes på en kirkegård, mens den anden del af asken spredes over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har efterladt en erklæring om det.  

Der gives ikke tilladelse til, at asken deles og nedsættes på 2 danske kirkegårde eller askespredes over åbent hav flere steder.

Du kan læse mere om askedeling på stiftsjura.dk:

Ansøgning om askedeling skal sendes til stiftet, hvor afdøde boede.

Du kan læse mere i Bekendtgørelse af lov om begravelse og ligbrænding § 3, stk. 4

Du kan også læse mere om askedeling i Vejledning om urnenedsættelse på privat ejendom mv.:

Er du i tvivl om, hvilket stift du skal søge om tilladelse, kan du søge på afdødes adresse.

Når du har fremsøgt sognet, finder du oplysninger om stiftet under menupunktet "Fakta om sognet".

Danmark er inddelt i 10 stifter. På folkekirken.dk kan du finde links til de enkelte stifter:

Læs artiklen om "Urnenedsættelse på privat ejendom eller grund" under menupunktet "Begravelsespladser":

Kirkekontoret eller præsten afgør, om begravelsen kan ske, som det er ønsket ved udfyldelse af anmodningen.

Hvis du er uenig i præstens afgørelse, kan du klage til præsten. Præsten skal enten tage klagen til følge eller sende sagen videre til skifteretten.

Hvis du vil klage over en bedemand, skal du anlægge en civil retssag ved Domstolene eller oprette en klage ved Mæglingsteamet for Forbrugerklager og Forbrugerklagenævnet.

Hos Mæglingsteamet for Forbrugerklager koster det 100 kr. at klage (2026). Hos Forbrugerklagenævnet koster det 400 kr. at klage (2026).

Hvis du vil klage over biskoppens afgørelse om askedeling/stiftets afgørelse, skal du klage til ministeren i By-, Land- og Kirkeministeriet. Du skal klage skriftligt inden 4 uger efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen.

Økonomisk begravelseshjælp:

Begravelseshjælp er et beløb, den pårørende, der har fået boet udlagt af Skifteretten,  kan få udbetalt som tilskud til begravelsen eller bisættelsen af en nærtstående.

Om du har ret til begravelseshjælp afhænger bl.a. af afdødes alder og formue.

Du kan læse mere om begravelseshjælp på borger.dk.

Du kan som pårørende få begravelseshjælp, hvis det er dig, der står for begravelsen, og den afdøde havde ret til dansk sygesikring.

Det har ingen betydning for begravelseshjælpen, om afdøde bliver begravet eller bisat. Hvor meget du kan få i begravelseshjælp, afhænger af afdødes alder, familieforhold, formue og evt. ægtefælles formue.

Du kan selv søge om begravelseshjælp, ligesom nogle bedemænd tilbyder at søge for dig.

Du kan læse mere om begravelseshjælp på borger.dk.

Du kan give en anden fuldmagt til at handle på dine vegne i kontakten med Udbetaling Danmark. Læs mere på borger.dk

Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler begravelseshjælp. Har du spørgsmål om begravelseshjælp, kan du finde svar på borger.dk.

Her kan du:

  • søge om begravelseshjælp.
  • beregne begravelseshjælp.
  • få svar på de oftest stillede spørgsmål om begravelseshjælp.

Du kan også kontakte Udbetaling Danmark:

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte Udbetaling Danmark, Begravelseshjælp.

Økonomisk hjælp til efterlevende ægtefælle:

Efterlevelseshjælp er et engangsbeløb, du kan søge, hvis din ægtefælle eller samlever dør.

Læs mere om efterlevelseshjælp på borger.dk.

Du kan søge om efterlevelseshjælp, hvis din ægtefælle eller samlever dør. Efterlevelseshjælpen er et engangsbeløb, der afhænger af din indkomst og formue.

Læs mere om efterlevelseshjælp på borger.dk.

Du kan give en anden fuldmagt til at handle på dine vegne i kontakten med Udbetaling Danmark.

Læs mere på borger.dk.

Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler efterlevelseshjælp. Har du spørgsmål om efterlevelseshjælp, kan du finde svar på borger.dk. Her kan du:

  • søge om efterlevelseshjælp.
  • få svar på de oftest stillede spørgsmål om efterlevelseshjælp.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte Udbetaling Danmark, Efterlevelseshjælp.

Læs mere på borger.dk.

Kontakt

Borgerservice

T: 96 84 84 93

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

 Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)

Her på siden er du