Hvis du får tilkendt et fleksjob skyldes det, at du har en betydelig og varig nedsat arbejdsevne af fysiske, psykiske eller sociale årsager, og som ses i ethvert erhverv.
Fleksjobbere kommer ofte med tidligere erhvervserfaring, uddannelse og kompetencer, som med skånehensyn kan bruges inden for tidligere fagområde, eller kan skabe værdi i nye arbejdssammenhænge.
En fleksjobber er dermed en fleksibel ansat, som på nedsat tid kan hjælpe med at opfylde en virksomheds store eller små behov i konkrete arbejdsfunktioner eller specifikke arbejdsopgaver.
Vilkårene er individuelle og aftales mellem fleksjobber, arbejdsgiver og Jobcenteret.
Jobcenteret supplerer på baggrund af aftalen med et flekslønstilskud til den ansatte.