Ledigt A-kassemedlem

Hvis du mister dit arbejde og bliver ledig, skal du tilmelde dig på jobnet.dk som arbejdssøgende. Hvis du er medlem af en A-kasse, skal du også kontakte den.

I starten af din ledighedsperiode, vil kontaktforløbet være hos din A-kasse, derefter vil det være jobcentret der har kontaktforløbet.

 

Besøg jobnet.dk

Info til dig, der er ledigt a-kassemedlem

Arbejdsløshedsdagpenge

Hvis du bliver arbejdsløs, skal du på den første dag, du er ledig, tilmelde dig som ledig på jobnet.dk. Har du ikke internetadgang, kan du henvende dig i dit lokale jobcenter eller a-kasse og få hjælp til at blive tilmeldt.

For at få udbetalt dagpenge fra din a-kasse, skal du være tilmeldt som ledig på jobnet.dk

"Min side" på jobnet.dk

Når du melder dig ledig, skal du have en profil på Jobnet. For at oprette en profil, skal du benytte MitID. Når du er blevet meldt ledig skal du ligeledes benytte MitID, til at logge ind på Jobnet. Efter din tilmelding skal du oprette dit CV. Derudover skal du:

  • registrere din jobsøgning i en joblog
  • melde dig rask efter sygdom
  • læse din ”Min Plan” med de aktiviteter mv., som du skal deltage i, mens du er ledig, og læse dine aftaler med jobcentret og med a-kassen.

Derudover er der forskellige muligheder for selvbetjening. Fx kan du afmelde dig, når du får arbejde, melde ferie eller melde dig syg, samt booke og ombooke samtaler med dit jobcenter.

For at få arbejdsløshedsdagpenge skal du:

  • være registreret som arbejdssøgende fra den første dag, du er ledig.
  • have været medlem af en a-kasse i mindst ét år.
  • have fået indberettet mindst 263.232 kr. (2024) til indkomstregistret inden for de sidste 3 år, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret, er beløbet 175.488 kr. (2024). Du kan medregne A- og B-indkomst samt overskud af selvstændig virksomhed. Du kan dog pr. måned højst medregne 21.936 kr. (2024), hvis du er fuldtidsforsikret, og 14.624 kr. (2024), hvis du er deltidsforsikret.
  • hvis din dagpengeret er udløbet, og du skal genoptjene retten til dagpenge: Du skal have fået indberettet mindst 1.924 løntimer inden for de sidste 3 år, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret, er timetallet 1.258 timer.
  • hvis du ikke opfylder det almindelige indkomstkrav, kan du optjene ret til dagpenge, hvis du samlet set har haft et skattemæssigt overskud fra din selvstændige virksomhed på minimum 263.232 kr. (2024) inden for de sidste 5 år.
  • stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder bl.a., at du skal søge og kunne overtage arbejde med dags varsel.
  • have et fyldestgørende og godkendt CV, senest to uger efter du er tilmeldt som ledig i jobcentret.

Din a-kasse kan fortælle dig mere om betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Beskæftigelseskonto

De timer, som du får udbetalt løn for, efter du er begyndt at modtage dagpenge, vil blive registreret på en ”beskæftigelseskonto”. Din a-kasse registrerer timerne på grundlag af oplysninger om:

  • løntimer, som din arbejdsgiver har indberettet til indkomstregistret
  • B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag omregnet til timer, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.

De registrerede timer kan benyttes til at forlænge din dagpengeperiode og/eller til at optjene et nyt beskæftigelseskrav. 

Hvor langt tid har jeg ret til dagpenge?

Du har ret til at få dagpenge i 2 år inden for 3 år. Det er den såkaldte ’referenceperiode’. Dit dagpengeforbrug bliver opgjort i timer, og inden for 3-årsperioden har du samlet set ret til 3.848 timers dagpenge. De timer, som du har ret til dagpenge for, falder bort, hvis du ikke når at afvikle dem inden for referenceperioden. Referenceperioden på 3 år kan forlænges, fx hvis du har været syg eller været på barsel.

Hvis du er nyuddannet – dimittend – har du kun ret til dagpenge i sammenlagt et år inden for en periode på 2 år. Det betyder, at du samlet set har ret til 1.924 timers dagpenge inden for 2-årsperioden. 

Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere om reglernes betydning for dig.

Forlængelse af din dagpengeperiode

Hvis din dagpengeperiode er udløbet, har du ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af: 

  • løntimer, som du har haft, siden du begyndte med at modtage dagpenge.
  • siden du begyndte med at modtage dagpenge: B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag omregnet til timer, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.

Hver arbejdstime forlænger din dagpengeperiode med 2 timer. De ekstra dagpengetimer skal du bruge inden for denne periode, der bliver opgjort som 3 gange antallet af de timer, du har arbejdet. Du kan højst optjene 962 timer, som vil give dig ret til et 1.924 timers ekstra dagpenge inden for en periode på halvandet år.

Eksempel

Du har arbejdet 100 timer, inden din ordinære dagpengeperiode på 2 år er udløbet. Det giver dig ret til dagpenge i yderligere 200 timer. De 200 timer skal du afvikle inden for en periode på 300 timer. De 300 timer bliver omregnet til 2 måneder.  De 200 timer skal du afvikle inden for de 2 måneder – hvis de ikke er afviklet, falder de bort.

Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere om reglernes betydning for dig.

Dagpenge er skattepligtige og bliver udbetalt bagud for én måned. Du skal udfylde et dagpengekort for hver måned, du skal have udbetalt dagpenge for.  Pengene overføres som udgangspunkt til din NemKonto.

Karens

Når du modtager dagpenge, vil du som udgangspunkt få karens hver 4. måned. Karens består i, at dine dagpenge bliver nedsat med værdien af én dagpengedag.

Du kan imidlertid undgå karens, hvis du er i job i løbet af de 4 måneder. Hvis du er fuldtidsforsikret, skal du have arbejdet i mindst 148 timer. Hvis du er deltidsforsikret skal du have arbejdet i mindst 97 timer. 

Afkortning af dagpengeperioden

Din dagpengeperiode afkortes med én måned, hvis du inden for de sidste 8 år har modtaget dagpenge i 4 år. Afkortningen sker i din nuværende dagpengeperiode. Hvis du har under én måned tilbage af din nuværende dagpengeperiode, sker afkortningen i en evt. efterfølgende ny dagpengeperiode. Hvis du efter udløbet af din nuværende dagpengeperiode har ret til en forlængelse af din dagpengeperiode, kan afkortningen også foretages i din forlængelsesperiode.

For at have ret til dagpenge skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det afgør din a-kasse, om du gør. For at være til rådighed skal du bl.a.:

  • aktivt søge arbejde med fuld arbejdstid
  • være tilmeldt som ledig og have kontakt til dit jobcenter
  • oprette et CV på Jobnet.dk, som skal godkendes senest 2 uger efter tilmelding på jobcentret.
  • have bopæl og opholde dig i Danmark
  • kunne og ville overtage arbejde dagen efter, at arbejdet er henvist af jobcenteret eller a-kassen
  • kunne og ville møde til samtaler og tilbud dagen efter, du har modtaget indkaldelsen
  • selv booke dine samtaler inden for en fastsat frist
  • deltage i kurser og andre tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde.

Ikke at være til rådighed

Du står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du fx er syg, ikke er aktivt jobsøgende, ikke ønsker et fuldtidsarbejde eller kun vil arbejde på bestemte tidspunkter eller for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads.

I de tilfælde mister du retten til arbejdsløshedsdagpenge, indtil du som fuldtidsforsikret har haft mindst 300 timers arbejde inden for en sammenhængende periode på 3 måneder – eller indtil årsagen til, at du ikke står til rådighed, er bortfaldet. Det er fx tilfældet, hvis du var syg og derfor ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet i en periode.

Du kan forsætte med at modtage din ydelse under de første 14 dages sygdom, hvis du er fuldt ledig og modtager af dagpenge.

Du skal melde dig syg hos din a-kasse på første sygedag. Du kan også sygemelde dig første sygedag hos jobcenteret eller på Jobnet.

Krav til jobsøgning

Senest efter 2 ugers ledighed bliver du indkaldt til en jobsamtale i din a-kasse. Her påbegynder du sammen med a-kassen en personlig plan, ”Min Plan”, og I udarbejder individuelle ”Krav til jobsøgning” for dig. ”Kravene til jobsøgning” danner udgangspunkt for a-kassens vurdering af, om du er til rådighed på arbejdsmarkedet.

Registrering af jobansøgningsaktiviteter i joblog

Du skal dokumentere din jobsøgning ved løbende at registrere jobsøgningsaktiviteter og uploade ansøgninger i joblog på Jobnet eller i a-kassens eventuelle egen digitale joblog.

Du skal uploade det antal jobansøgninger i jobloggen, som din a-kasse har besluttet. Det skal du, for at a-kassen og jobcenteret kan vejlede om, hvordan du eventuelt forbedrer din jobsøgning, og så de samtidig kan vurdere kvaliteten af din jobsøgning.

A-kassen kan forlange, at du uploader kopier af samtlige ansøgninger i en bestemt periode. Det kan ske, hvis a-kassen er i tvivl om, hvorvidt din jobsøgning er tilstrækkelig og realistisk.

Du skal lægge dit CV på Jobnet.dk. Hvis du ikke gør det senest 2 uger efter din registrering som arbejdssøgende, risikerer du at miste retten til arbejdsløshedsdagpenge.

Selvforskyldt ledig

Du er selvforskyldt ledig, hvis du fx:

  • uden gyldig grund opsiger dit arbejde
  • selv er skyld i afskedigelsen
  • uden gyldig grund afviser at tage et arbejde, der henvises af jobcenteret eller a-kassen, eller udebliver fra en jobsamtale med en arbejdsgiver
  • uden gyldig grund afslår eller afbryder et tilbud.

Gyldige grunde til at opsige arbejde eller afslå arbejde eller tilbud

Du kan sige dit arbejde op, afslå et arbejde eller afslå eller ophøre i et tilbud uden at få karantæne, når du har en gyldig grund. Det kan fx være, når du opfylder en af betingelserne:

  • du har lægeattest på, at du ikke kan udføre dit arbejde på grund af sygdom, og du har gjort rimelige forsøg på at få et andet arbejde på arbejdspladsen
  • du har ikke mulighed for at få passet børn, der kræver særlig pleje.

Du skal være opmærksom på, at selvom du har en gyldig grund, skal din a-kasse altid vurdere, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Kontakt din a-kasse, inden du opsiger dit arbejde eller afslår et arbejde eller et tilbud mv. Så ved du, om det får konsekvenser for din dagpengeret.

Karantæne

Hvis du ikke har en gyldig grund, er du selvforskyldt ledig, og du får en karantæne. Det betyder, at du mister dine dagpenge i 3 uger.

Bliver du selvforskyldt ledig 2 gange inden for 12 måneder, mister du retten til dagpenge, indtil du som fuldtidsforsikret har haft mindst 300 timers arbejde inden for en sammenhængende periode på 3 måneder.

Kontakt a-kassen på forhånd

Din a-kasse kan oplyse dig om konsekvenserne, hvis du afslår et arbejde eller et tilbud, eller hvis du siger op.

Du kan ikke få dagpenge fra din a-kasse de første 2 dage efter, at du er blevet afskediget eller hjemsendt fra arbejdet. I stedet skal din arbejdsgiver betale dig dagpengegodtgørelse – såkaldte ’G-dage’ – de første 2 dage, hvor du er helt eller delvis ledig.

Du har kun ret til G-dage, hvis du er medlem af en a-kasse og har været ansat som lønmodtager.

Din arbejdsgiver skal betale G-dage, hvis du opfylder en eller flere af betingelserne:

  • Du bliver afskediget af grunde, du ikke selv er skyld i
  • Du bliver hjemsendt
  • Du ophører med opgave- og tidsbestemt ansættelse og lignende
  • Du bliver sat på arbejdsfordeling efter den almindelige ordning
  • Du får nedsat din arbejdstid.

Din arbejdsgiver skal ikke betale G-dage, hvis du selv siger op. 

Som nyuddannet – dimittend – har du ret til dagpenge, en måned efter du har afsluttet din uddannelse. Som udgangspunkt skal uddannelsen være en af disse:

  • en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til at vare mindst 18 måneder
  • en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse
  • en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsuddannelse – IGU
  • en erhvervskandidatuddannelse påbegyndt efter 1. juli 2018 i henhold til lov om universiteter.

For at få ret til dagpenge som dimittend, skal du:

  • have bestået Prøve i Dansk 2 med en karakter på mindst 02 på 7-trins-skalaen eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, eller
  • have fået indberettet mindst 600 løntimer som fuldtidsforsikret og 400 løntimer som deltidsforsikret i 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.

Du skal søge om optagelse i en a-kasse, senest 2 uger efter du har afsluttet uddannelsen. Du kan tidligst blive optaget fra den dag, du har gennemført uddannelsen.

Som nyuddannet modtager du dagpenge med en fast sats, der afhænger af, om du er forsørger eller ikke-forsørger. Størrelsen af dine dagpenge fremgår af afsnittet ”Hvor meget kan jeg få i arbejdsløshedsdagpenge?”.

Hvis du bliver ledig, efter at du har afsluttet din værnepligt, kan du modtage dagpenge med den såkaldte dimittendsats, såfremt du opfylder de almindelige krav, der stilles for at få dagpengeret, dvs. krav vedrørende indkomst og anciennitet. Størrelsen af satsen afhænger af, om du er forsørger eller ikke-forsørger. Du kan dog have ret til en højere sats, hvis du var i job inden værnepligten. Størrelsen af dimittendsatserne fremgår af afsnittet ”Hvor meget kan jeg få i arbejdsløshedsdagpenge?”.

Lønarbejde samtidig med supplerende dagpenge

Hvis du er lønmodtager, kan du få supplerende dagpenge, hvis du arbejder på nedsat tid og i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage dagpenge. Det vil blandt andet sige, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i normalt omfang.

Er du ansat med opsigelsesvarsel, skal din arbejdsgiver udstede en frigørelsesattest, før du kan få supplerende dagpenge. En frigørelsesattest er en erklæring fra arbejdsgiveren om, at der ses bort fra opsigelsesvarslet, hvis du får arbejde med længere arbejdstid. 

Hvis du afleverer attesten til a-kassen, senest fem uger efter du er begyndt på arbejdet, får du udbetalt supplerende dagpenge fra ansættelsens første dag. Hvis du ikke afleverer attesten inden fem uger, kan du først få supplerende dagpenge fra den dag, hvor a-kassen modtager attesten.

De timer, du har arbejdet, bliver modregnet i dine dagpenge. 

Du kan bruge timerne til at:

  • genoptjene din ret til dagpenge
  • genoptjene din ret til supplerende dagpenge eller til at forlænge din ret til supplerende dagpenge med op til 12 uger
  • undgå karens hver 4. måned.

Du kan få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med supplerende dagpenge

Hvis du driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan du også have ret til supplerende dagpenge, hvis du i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage dagpenge. Det vil blandt andet sige, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i normalt omfang.

Du har ret til supplerende dagpenge i 2 situationer, samtidig med at du driver selvstændig virksomhed:

  1. Dels hvis du har drevet en virksomhed ved siden af dit lønmodtagerjob, forud for, at du er blevet indplaceret i dagpengeperioden.
  2. Dels hvis du starter en selvstændig virksomhed op, efter du er blevet indplaceret i dagpengeperioden. 

De timer, du bruger på at arbejde i virksomheden, bliver modregnet i dine dagpenge. 

Du kan bruge det overskud, din virksomhed giver, til at:

  • genoptjene din ret til dagpenge
  • genoptjene din ret til supplerende dagpenge eller til at forlænge din ret til supplerende dagpenge med op til 12 uger.

Din a-kasse afgør, om du har ret til dagpenge samtidig med drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. 

Du kan få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.

Du kan som hovedregel ikke få dagpenge, hvis du deltager i uddannelse. Der er dog enkelte undtagelser, hvis du samtidig er parat til at overtage arbejde og aktivt søger arbejde.

Du kan uden at miste dagpengene deltage i blandt andet:

  • undervisning under 20 timer om ugen, hvis uddannelsen ikke berettiger til SU, når den udbydes som heltidsuddannelse
  • traditionel aftenskoleundervisning
  • folkeskolens 8.-10. klassetrin
  • enkeltfagsundervisning under 20 timer om ugen på gymnasialt niveau.

Du kan dog ikke deltage i en ph.d.-uddannelse på deltid. Der er dog visse undtagelser fra denne regel.

Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere. 

Når du modtager dagpenge, har du mulighed for at have et frivilligt arbejde ved siden af. Men der sker fradrag i dine dagpenge.

Der skelnes mellem frivilligt, ulønnet arbejde, og frivillige aktiviteter.

Du kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde uden fradrag, hvis 1) arbejdet udføres for en frivillig organisation, forening eller lignende, og 2) arbejdet kan udbydes som almindeligt lønarbejde.

Den frivillige organisation, forening eller lignende skal opfylde en række betingelser, som er:

  • Organisationen skal være frivilligt grundlagt. Det betyder, at den ikke må være fastsat i lovgivningen, og organisationen skal kunne beslutte at nedlægge sig selv
  • Organisationens primære formål må ikke være at skabe overskud
  • Det frivillige arbejde er en betydningsfuld del af organisationens grundlag. Mindstekravet er, at bestyrelsen yder en ulønnet, frivillig indsats
  • Der er frivilligt medlemskab af organisationen.

Du kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde i op til 44 timer om måneden, uden at der sker fradrag i dine dagpenge.

Frivillige aktiviteter medfører ikke fradrag.

Ved frivillige aktiviteter forstås aktiviteter, som 1) ikke medfører indtægt, og 2) ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde.

Frivillige aktiviteter må ikke indeholde noget erhvervsmæssigt eller økonomisk element. De karakteriseres ved at være ulønnede aktiviteter, som udelukkende er interessebestemt for dig.

Frivillige aktiviteter kan udføres både uden og inden for frivillige organisationer, foreninger eller lignende.

Eksempler på frivillige aktiviteter, der udføres uden for frivillige organisationer, foreninger eller lignende:

  • Nabohjælp
  • Lokalt privat vagtværn, fx "Natteravnene"
  • Forældreaktiviteter i børneinstitutioner, fx forældreweekend.

Eksempler på frivillige aktiviteter for frivillige organisationer, foreninger eller lignende:

  • Aktiviteter i genbrugsbutikker under fx Dansk Røde Kors
  • Aktiviteter i humanitære organisationer, herunder fx tøjsortering
  • Rådgivning, herunder telefonrådgivning, der ikke kræver eller forudsætter særlig uddannelse.

Der er ingen timebegrænsning på frivillige aktiviteter.

Det vil sige, at du kan udføre aktiviteten, så meget du vil, uden at der sker fradrag i dine dagpenge.

Du skal afmelde dig med det samme, hvis du som ledig kommer i arbejde og ikke skal modtage dagpenge længere.

Du kan dog vente med at afmelde dig til udgangen af den måned, hvor du kommer i arbejde, hvis arbejdet påbegyndes i løbet af måneden.

Ved afmelding logger du ind på Jobnet.dk og vælger menupunktet ’Planer og aftaler – Til- og afmelding’:

Du skal sende din klage over din a-kasses afgørelse til din a-kasse senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen. Giver a-kassen dig medhold i din klage, får du direkte besked fra a-kassen. Men hvis de ikke giver dig medhold, skal a-kassen sende din klage videre til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (CKA).  Det skal a-kassen gøre senest 4 uger efter, de har modtaget din klage.

Du skal være opmærksom på, at en klage, der sendes videre til CKA ikke forlænger nogen frister, med mindre de beslutter det. Det betyder, at den afgørelse, a-kassen har truffet, gælder frem til det tidspunkt, hvor der falder en afgørelse fra CKA.

Hvis du ønsker at klage over CKAs afgørelse, kan du inden 4 uger indbringe afgørelsen for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Du skal sende klagen til direktøren for CKA. Giver CKA dig medhold i din klage, får du direkte besked fra CKA. Men hvis de ikke giver dig medhold, skal CKA sende din klage videre til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Det skal CKA gøre senest 4 uger efter, de har modtaget din klage.

Indhold fra borger.dk

Tilbud når du får dagpenge

Som arbejdsløs har du ret og pligt til at deltage i et tilbud. Formålet med tilbuddet er at forbedre dine muligheder for at komme i arbejde. Sammen med a-kassen og jobcenteret fastlægger du dit forløb, som beskrives i ”Min Plan”. Du har pligt til at overholde fastlagte forløb for at bevare din ret til dagpenge.

Hvornår skal jeg deltage i et tilbud?

Du vil senest kunne deltage i et tilbud, når du har været ledig i 6 måneder. Mens du deltager i tilbuddet, har du pligt til fortsat at søge arbejde og tage imod arbejde, som a-kassen eller jobcenteret formidler til dig. 

Der er 4 former for tilbud:

  • virksomhedspraktik
  • job med løntilskud
  • vejledning og opkvalificering
  • nytteindsats.

Tilbud i form af nytteindsats kan du dog kun få, hvis jobcenteret tvivler på din vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.

Hvis du er i virksomhedspraktik eller er under vejledning og opkvalificering, kan du få udbetalt dagpenge, hvis du er medlem af en a-kasse. Hvis ikke du kan få dagpenge, kan du i stedet søge om kontanthjælp fra kommunen.

Hvis du er i job med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, får du løn efter den overenskomst, der gælder for det arbejde, du laver. Hvis du er i job med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, kan du højst få, hvad der svarer til den individuelle dagpengesats i løn.

Du kan have mulighed for virksomhedspraktik, hvis du er ledig og har vanskeligt ved at få et job på normale vilkår eller et løntilskudsjob. Hvis du er dagpengemodtager, kan virksomhedspraktikken vare op til 4 uger, og du bevarer dine dagpenge under forløbet. Forud for din virksomhedspraktik skal du og jobcenteret og din arbejdsgiver aftale et præcist formål med praktikken. I skal så vidt muligt aftale, at forløbet bliver kombineret med – eller efterfulgt af – ordinære løntimer. Herudover kan formålet med praktikken også være, at du optræner særlige kompetencer eller får afprøvet og afklaret, inden for hvilke fag du ønsker at få job.

Kontakt dit jobcenter for at høre nærmere om virksomhedspraktik.

Du har mulighed for at blive tilbudt et forløb i nytteindsats hos en offentlig arbejdsgiver, som fx kan være kommunen. Under en nytteindsats indgår du i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke samfundsnyttigt arbejde for din forsørgelsesydelse. 

Som dagpengemodtager kan du dog kun få nytteindsats som et rådighedsafprøvende tilbud. Det betyder, at tilbuddet gives for at afprøve rådigheden, hvis jobcenteret vurderer, der er tvivl om din aktive medvirken i beskæftigelsesindsatsen. 

Et tilbud om nytteindsats kan vare op til 13 uger.

Du kan blive ansat med løntilskud i en privat eller en offentlig virksomhed. Arbejdsgiveren modtager et tilskud til din løn. Forløbet aftales i samarbejde mellem dig, jobcentret og en virksomhed. Hvis du bliver ansat i et job med løntilskud, skal du fortsat være tilmeldt som ledig i dit jobcenter.

Løntilskud – private virksomheder

Når du har været ledig i 6 måneder, kan du blive ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver. Du får løn efter den gældende overenskomst eller den løn, der normalt udbetales for det pågældende arbejde. En privat arbejdsgiver kan få udbetalt 88,92 kr. (2024) i løntilskud. Du kan blive ansat i op til 6 måneder med løntilskud.

Løntilskud – offentlige virksomheder

Når du har været ledig i 6 måneder, har du mulighed for at blive ansat med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver. Du får en fast timeløn, som er 138,16 kr. (2024), og får udbetalt løn, som svarer til din ydelse som ledig. Dog får du fuld pension af den løn, du ville have fået, hvis du havde været almindeligt ansat.

For dagpengemodtagere kan perioden med ansættelse i en offentlig virksomhed med løntilskud maksimalt vare i 4 måneder hos den samme arbejdsgiver.

Arbejdstiden fastsættes individuelt, men vil fx for en fuldtidsforsikret være på 37 timer. Det er også muligt at søge om befordringsgodtgørelse.

Arbejdsgiveren modtager et løntilskud på 129,13 kr. (2024).

Vejledning og opkvalificering er en række forskellige tilbud til ledige. Tilbuddet kan være:

  • korte vejlednings- og afklaringsforløb
  • særlige projekter og uddannelsesforløb, blandt andet i et vist omfang praktik under uddannelsesforløbet og danskundervisning
  • ordinære uddannelsesforløb, blandt andet almen voksenuddannelse, AMU-kurser og erhvervskompetencegivende uddannelser. Disse tilbud kan du kun få i helt særlige situationer.

Du skal aftale med dit jobcenter, om du kan få et tilbud om vejledning og opkvalificering.

Alle unge dagpengemodtagere under 25 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt, som er i stand til at tage en uddannelse, skal have pålæg om at tage en uddannelse på samme vilkår som alle andre.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Når du har klaget, skal kommunen genvurdere sin afgørelse. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen. Afhængigt af hvad afgørelsen handler om, har kommunen enten 5 arbejdsdage eller 4 uger til at genvurdere afgørelsen, inden klagen videresendes til Ankestyrelsen.

Indhold fra borger.dk

Find et nyt job

En effektiv jobsøgning skal planlægges godt. Du skal først og fremmest gøre dig klart

  • Hvilke typer af job du gerne vil have
  • Hvor du gerne vil arbejde
  • Om du har de kvalifikationer, det kræver. 

Der er i store træk tre måder at finde et nyt job på:

  • Via dit personlige og faglige netværk
  • Ved at søge en stilling via  jobannoncer
  • Ved at søge uopfordret.

Mange får nyt job via deres netværk. Derfor er det altid en god idé at sørge for, at så mange som muligt ved, at du er jobsøgende.

Det gælder både de nærmeste i dit netværk og personer, som har forbindelser til den type af job, du søger.

Lav eventuelt en liste over alle dem, du kender: fra venner og tidligere kolleger til lidt fjernere bekendte og familiemedlemmer. Overvej, hvilke personer på listen, der måske kunne hjælpe dig videre på vejen mod et nyt job.

Brug eventuelt Facebook eller andre sociale medier til at komme i kontakt med dit netværk. På den måde kan du hurtigt sprede beskeden om hvilke og hvor mange jobs, du søger. Dit netværk kan også være med til at foreslå job, som du kan søge uopfordret.

Jobannoncer finder du via jobdatabaser på internettet.

Du kan også finde job i aviser og fagblade. I jobdatabaserne kan du også oprette dit eget cv. På den måde kan arbejdsgivere finde dig, hvis de har netop den stilling, du søger. Du kan også vælge at få en e-mail, hver gang et ledigt job i basen matcher dit cv.

Du behøver ikke vente på, at et job bliver slået op. Når du har fundet ud af, hvilke typer job du er interesseret i og kvalificeret til, kan du vælge at søge uopfordret. Det vil sige kontakte arbejdsgivere, som kunne tænkes at have behov for din arbejdskraft, selvom de ikke har slået en stilling op.

Det gør du som regel ved at sende en uopfordret ansøgning. Det vil sige, at når der ikke er slået en bestemt stilling op, skal du beskrive, hvilken slags stilling du forestiller dig. Lige som i en almindelig ansøgning, skal du fortælle hvem du er, hvad du kan, og hvorfor du søger job i netop deres virksomhed. Du kan følge op på din uopfordrede ansøgning  med en telefonopringning eller en personlig henvendelse.

At skrive en god ansøgning og et præcist cv er afgørende for at komme i betragtning til et job. Det er noget, man kan lære – fx på et jobsøgningskursus. Her kan du også få ideer og inspiration fra andre jobsøgende.

Er du medlem af en a-kasse, kan du tilmelde dig et af de kurser, a-kassen arrangerer. Desuden kan dit lokale jobcenter ofte tilbyde hjælp til jobsøgningen – også hvis du modtager kontanthjælp.

Denne side indeholder vejledning og gode råd til jobsøgning. Der er derfor ikke mulighed for at klage. Hvis du ikke er enig i en afgørelse fra din a-kasse eller jobcenter, skal du følge klagevejledningen i afgørelsen.

Indhold fra borger.dk
Kontakt

Jobcenter

T: 96 84 83 83

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)