Struer Kommune afholder traditionen tro Nytårskur for frivillige, hvor vi i fællesskab anerkender og synliggør det stor frivillige foreningsarbejde, der foregår rundt på egnen og i vores lokalområder.
Nytårskuren bliver en festlig blanding af prisuddelinger, taler og underholdning og med god mulighed for at hygge med dine frivillighedskollegaer. Festsalen i Struer Energi Park danner rammerne om den festlige begivenhed. Lokalet er indrettet med borde og stole, og der serveres en let tapasanretning som en del af nytårskuren.
Nytårskuren er for aktive lokale frivillige, hvor formålet er at hylde ildsjælene, der med stort engagement og dygtighed har gjort en forskel for borgere i kommunen. Derudover er de også med til at fortælle en positiv historie om vores lokalsamfund.
Du kan læse mere om priserne, vi uddeler til nytårskuren, på siden priser til frivillige
Tidspunkt: Tirsdag den 20. januar 2026 kl. 18.30-21.30 (dørene åbner kl. 18.00)
Sted: Hal 3 i Struer Energi Park | Morten Andersens Passage 7 | 7600 Struer
Tilmelding
Tilmelding til nytårskuren foretages af formanden i foreningen og sker efter først-til-mølle.
Tilmeld din forening eller initiativ her
Ligesom sidste år booker man i år plads ved et bord. Det betyder, at når du bestiller billetter, reserverer du plads ved et af festbordene (nr. 1-42). Her er det formanden i din forening eller det initiativ, du er en del af, der står for at tilmelde jer. I kan i alt tilmelde 6 frivillige til nytårskuren.
Årets nominerede til frivilligpriserne
Vi siger mange tak for alle de fine indstillinger, I har indsendt. Der er kommet masser af gode forslag til, hvem de velfortjente vindere er. Her kan du se, hvem der er nomineret til nytårskurens 10 frivilligpriser:
