Welcome September i Struer
Publiceret 07-08-2025Welcome September er et nationalt initiativ, hvor organisationer, kommuner og andre aktører arrangerer events for internationale tilflyttere, der overvejer at bo, eller allerede bor i Danmark.

Vi varmer op til Welcome September med Struer Tracks biennale for lyd og lytning, som denne gang har temaet ”Kommunal Praksis”.
StruerTracks' perlerække af events spænder fra film, udstillinger og workshops til mad, rundvisning og meget. Altsammen fra torsdag 14. til lørdag den 16. august på forskellige lokationer i Struer Kommune.
Hvor kommer du fra?
Hele september måned - Vis os hvor du kommer fra. Vi gentager succesen fra sidste år og hænger vores store verdenskort op på Struer Bibliotek.
Sæt et lille klistermærke på dit oprindelsesland og hjælp os med at udfylde kortet med masser af farverige pletter.
Sted: Struer Bibliotek, Smedegade 1, 7600 Struer
Rundvisning på ENGELSK på Struer Bibliotek
Torsdag den 4. september kl. 19.00 – 21.00
Rundvisning på ENGELSK på Struer Bibliotek og præsentation af bibliotekets materialer på andre sprog herunder e-Reolen, online adgang til udenlandske magasiner og aviser med mere. Desuden er der Mini-Bok Tok på ENGELSK om internationale forfattere.
Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendigt.
Sted: Struer Bibliotek, Smedegade 1, 7600 Struer
Byvandring på ENGELSK
Onsdag den 24. september kl. 17.00-18.30
Byvandring på ENGELSK. Guiden fortæller om Struer historie på en hyggelig gåtur, som afsluttes ved Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum.
Gratis, men tilmelding nødvendig.
Mødested: Udenfor Struer Museum, Søndergade 23, 7600 Struer
Julehygge for tilflyttere i december
Julehygge for tilflyttere lørdag den 13. december kl. 10.00-12.30.
Vi hygger med at lave julepynt til juletræet, mens vi spiser julegodter – og måske får vi besøg af en hemmelig julegæst?
Arrangementet er gratis.
Sted: Struer Bibliotek, Smedegade 1, 7600 Struer