Vi er det eneste sted i Danmark, hvor der findes sådan en indsats. Vores opgave er få de unge ud af volden og i bedre trivsel, og det må man sige, vi har stor succes med.
Vi kan se, hvor stor en forskel, det gør. Især øget selvværd er noget, de unge tager med sig herfra. Vi oplever, at de får mod til tale om volden og kommer ud af skyld og skam. De får mod til at forandre og sætte grænser. Mange lykkes med at komme i gang med uddannelse og kan være sociale igen. Alt sammen noget, der er vigtigt på vejen til bedre trivsel.
Sådan lyder det fra projektleder på Ung Uden Vold, Hanne Ried. For snart tre år siden søsatte Struer, Holstebro og Lemvig Kommuner en fælles indsats, som har to ben: Tilbud om rådgivning til voldsramte unge og undervisning af 7.-8.-9.- og 10.klasses elever og elever på ungdomsuddannelser.
En vigtig indsats, vi skal turde
Indsatsen er vigtig og højt prioriteret af borgmester i Struer Kommune, Marianne Bredal:
Alle børn har ret til at vokse op uden vold. Har man været udsat for vold som barn eller ung, påvirker det resten af livet. Mange har svært ved at få uddannelse og job, og gamle mønstre bæres med til egen familie. Vold er et alvorligt og komplekst problem, som koster dyrt både for den enkelte og samfundet. Det er altafgørende, at vi tør kigge på forebyggende arbejde fra en helt ung alder. Netop derfor har vi skabt Ung uden Vold og er partner i Barndom Uden Vold. Det er en hjertesag for mig.
Tæt relation bygger bro til unge
Hos Ung uden Vold kan 13-17 årige fra Struer, Holstebro og Lemvig Kommuner få gratis og helt anonym rådgivning. Det er et fortroligt rum, som tager udgangspunkt i den enkelte unge. Her findes ikke nogen faste programmer, man skal igennem, og det er en væsentlig faktor for succesen
Når de unge kommer ind her, så ved de godt, at her i rådgivningens lejlighed taler vi om vold – men i den unges eget tempo. Ofte starter de der, hvor de er i tvivl om, det er vold, de er udsat for. Her får de et sprog for, hvad vold er, og hvad vold gør, og det giver dem handlemuligheder. De får strategier for, hvad de konkret kan sige, for eksempel for at sætte grænser – og hvem de har omkring sig, som kan være hjælpere, forklarer rådgiver i Ung Uden Vold Maria Dybdahl.
De unge bliver typisk henvist til rådgivningen i Ung Uden Vold af en voksen, der er tæt på. Det kan være en lærer, læge, socialrådgiver eller lignende, men efterhånden oplever rådgivningen også, at de unge anbefaler hinanden at tage fat i Ung uden Vold.
Kun omkring 1/3 del af de unge, der kommer i rådgivningen, er i forvejen i kontakt med kommunen. De fleste unge, der kommer, har ikke tidligere fået hjælp andre steder. Rådgivningen gør også meget ud af at støtte den unge ved at bygge bro til skole, efterskole, kommune eller andre.
Ord kan også slå. De giver blå mærker indeni
Over de seneste tre år er 5500 unge på lokale skoler og ungdomsuddannelser blevet undervist af Ung Uden Vold. Det er både fysisk, psykisk, digital og seksualiseret vold, der bliver taget op gennem videoer og dilemmaspil:
Ude i skoleklasserne får vi nogle rigtig gode snakke: Er det vold, når man har ondt i maven over at skulle ind i klassen, fordi man bliver holdt udenfor? Er det vold, når kæresten vil læse ens SMS’er eller snapchat-beskeder eller bestemme, hvem man må ses med? Sådan nogle dilemmaer åbner for mange gode dialoger og viser også, at der er brug for at oplyse om, hvad vold er
Det fortæller Hanne Ried og fortsætter:
Især psykisk vold er noget, som mange vender tilbage til og ser tidligere oplevelser, der overskred grænser i et nyt lys, og hører udsagn som ”Ord kan også slå. De giver blå mærker indeni”. Er man blevet mobbet som lille, hænger det ved. Det æder selvværdet, og mange har aldrig snakket med voksne om det.
En vigtig offentlig samtale om vold
I de kommende uger gennemfører Barndom Uden Vold oplysningskampagnen ”På Lærkevej vokser hvert 6. barn op med vold”. Her opfordres flere voksne danskere til at sige det højt, hvis de er bekymrede for, om et barn er udsat for vold.
Omkring 90% kvinder, der kommer på krisecentre i dag, har faktisk været udsat for vold i deres barndom eller ungdom. Deres opfattelse af, hvad der er normalt, er udvisket, og deres tolerancetærskel er helt forskubbet. Mønstrene er tydelige, og de går igen i deres egne familier og videre til deres børn. Og vi ser konsekvenserne, både de personlige og samfundsmæssige. Derfor er det forebyggende arbejde så vigtigt. Der er brug for indsatser, både landsdækkende og som den lokale, vi har i Ung Uden vold
Det tætte samarbejde mellem Ung Uden Vold og kommunerne er meget, meget vigtigt. Det gør at en del af de unge kan få en hurtigere og rigtig hjælp, især der, hvor siutationerne er meget komplekse, slutter Hanne Ried.
Struer Kommune er partner i Barndom Uden Vold. Det er en forening, som, sammen med vægtige offentlige og private organisationer samt civilsamfundet, vil forandre indsatsen, så ingen børn vokser op med vold i hjemmet. Barndom Uden Vold offentliggør netop i dag en ny samfundsøkonomisk analyse, som viser omkostningerne ved vold i barndommen.
