Udvikling og økonomisk ansvarlighed: Samlet byråd indgår budgetaftale

Publiceret 02-09-2026

Det er et samlet byråd der nu præsenterer en budgetaftale med både plads til velfærd, udvikling og økonomisk balance.

Samtlige partier i byrådet står en bag en ny aftale om budgettet for 2027 samt overslagsårene 2028 til 2030.

Aftalen bygger på en balance mellem økonomisk omstilling, prioritering af de nære velfærdsområder og langsigtede investeringer i kommunens udvikling.
Der bliver blandt andet både tilført flere midler til velfærdsområderne, og den langsigtede satsning og investering i den nye bydel – Stævnen – fortsætter. 

Flere penge til velfærd

I aftalen bliver der tilført væsentligt flere penge til velfærd. Det gælder blandt andet på ældreområdet, hvor der bliver tilført yderligere 5 millioner kroner årligt fra 2027, til personlig og praktisk hjælp samt helhedsplejen. 
På det specialiserede socialområde for børn og unge vil byrådet prioritere de tidlige og forebyggende indsatser, og sætte fokus med fokus på koordinerede og helhedsorienterede løsninger.
Derfor bliver der afsat yderligere 5 millioner kroner årligt fra 2027. Samme beløb bliver der også tilført det specialiserede socialområde for voksne og handicappede.

Folkeskolerne har også stor prioritet hos byrådet, som derfor kompenserer folkeskolerne med 80% af den økonomiske konsekvens af elevtalsnedgangen.
Den nuværende aftale gældende til skoleåret 2027/2028 bliver således forlænget, så den også gælder for skoleårene 2028/2029 og 2029/2030, og udgør henholdsvis 1,9 mio. kr. og 1,6 mio. kr.

Bedre borgerinvolvering

Byrådet har en fælles ambition om at udvikle kommunen sammen med borgere, lokalsamfund, civilsamfund, frivillige, virksomheder og medarbejdere. 
Derfor vil de, som en del af aftalen, arbejde med nye former for borgerinvolvering, og med forebyggelse og sundhedsfremme som gennemgående indsatser på tværs af organisationen og de politiske udvalg